Firehjulstrækkere er noget, de fleste forbinder med kampvognslignende monstre, der overlegent buldrer igennem trafikken højt hævet over de mere dødelige automodeller. Og så står der sådan en uskræmmende hybrid foran os. På en gang lidt for vitaminfodret til at være en ordinær personbil, men samtidig også en anelse for klejn til at være en fuldblodstrækker. Men en firehjulstrækker er det nu engang. Fiat Panda 4x4 Climbing hedder nyheden, og til november slippes den løs i det danske vintersjap. Forleden smagte den imidlertid mudder, ujævne skovveje, dybe vandhuller og 30 procents stigninger, da den blev præsenteret i Toscana. Og netop tæmningen af de udfordringer blev imødeset med spænding, når nu vi udseendemæssigt ligger langt fra de tungeste drenge i den del af bilfamilien. Er der i øvrigt noget, Fiat Panda 4x4 Climbing heller ikke ligner, er det forgængeren - den gamle Panda, der også kunne fås med firehjulstræk og som stadig ses i live især i Italien. Her er vi ovre i noget, der stilmæssigt minder om Østeuropa før Murens fald, når junior blæser op på siden i sit langt rappere look med flad bag, kortsnudet front og aerodynamisk krop. God plads Længdemæssigt blærer nyheden sig nu ikke. Faktisk måler 4x4-Pandaen kun 3,5 meter, men det er fabrikken stærkt stolt af, for med en kortere akselafstand er risikoen for at få skrabet undervognen mindre i kuperet terræn, ligesom vognen bliver mere væver at manøvrere. Til sammenligning når en Toyota LandCruiser 4,85 meter i længden, og den, der betragtes som Pandaens nærmeste konkurrent, Suzuki Ignis, runder de 3,77 meter. Panda er da bestemt også handy at køre i, og det begynder vi med på almindelig asfaltvej, hvor den lystrer, som den skal - selv med de voluminøse dæk, der er skabt til de vildere naturprøvelser. Almindelig er også den dækkende betegnelse for det indvendige udseende, da instrumentbrættet er kopieret fra den ordinære Fiat Panda. I kabinen er pladsen fin såvel på for- som bagsæder. Dog vil det ikke mindst for ældre være lidt besværligt at kravle op på bagsæderne, da bagdørene ikke åbner helt. Og som i så mange andre biler er udsynet gennem den lille bagrude stærkt begrænset for chaufføren, når der er passagerer på bagsæderne, eller hvis man glemmer at trykke nakkestøtterne ned. Lille motor Selv om Pandaen ser rap ud, befinder vi os ikke desto mindre i den mere adstadige ende rent accelerationsmæssigt. Fiat har af økonomiske grunde valgt kun at lancere benzinvarianten af firehjulstrækkeren med en 1,2-liters motor, der yder 60 hk, har en topfart på 145 km/t og når de 100 km/t på 20 sekunder. Så det er ikke som at blive skudt ud af en kanon, når foden trykkes ned på speederen. Og Panda er heller ikke meget for at køre op ad bjergsider eller stejle bakker i tredje gear. På minussiden ender ligeledes bagagerummet på beskedne 230 liter. Det svarer cirka til to weekendtasker, hvilket føles lige fedtet nok. Og mystisk nok mangler der fartgreb i loftet ved forsædepassagerens side. Noget man ellers nok har brug for at klamre sig til, når man kører offroad. Det er præcis det, vi er nået til. Ind i en skov forsvinder vi, samtidig med at det begynder at regne. En kombination, der sætter Pandaen - og os - på en dobbelt udfordring, for smat og fart er en ekstraordinær udfordrende cocktail. Men den bliver faktisk næsten som sodavandsdrikning - eller måske snarere en let øl - for Panda klarer sig prima i det strabadserende terræn. Uden brok bestiger den skrænter med 30 procents stigning, dykker ned ad stier i næsten frit fald, pløjer igennem det, der dybdemæssigt kan kaldes en lille skovsø, danser ned i og op ad dybe huller og henover sten. Selvfølgelig hopper vi med inden i kabinen, men ikke så vi føler, at indvoldene er ved at skifte plads. Ergo: fin affjedring og velfungerende offroad-egenskaber. Den danske pris for Fiat Panda 4x4 Climbing bliver 172.000 kroner for benzinmodellen med den største udstyrspakke - den eneste version, vi vil se herhjemme.