Det er udefra svært at overse, at Nissan X-Trail er en firehjulstrukket terrænbil, skabt til seriøs kørsel i mudderpøle. Men har man først sat sig til rette i førersædet, skal jeg nok love for, at tanken hurtigt glider væk fra svedige arbejdsheste og hen på det luksuriøse driverliv. Den seneste udgave af Nissan X-Trail har nemlig fået et gevaldigt løft i komfortafdelingen, som gør den til en fornøjelse på landevejen. Først og fremmest overbeviser affjedringen ved at være blød, uden at det kammer over i væmmelig gyngehest. På det punkt gør X-Trail det fuldt ud lige så godt som en helt almindelig personbil. Samtidig er plastmaterialer og sædestoffer opgraderet - hele pakkeløsningen X-Trail har derfor fået et udpræget skær af luksus og komfort over sig. Designet indendørs følger det firkantede look i bilens ydre design. Ingen kopholder X-Trail er indrettet med et hav af små og store skuffer, rum og fralægspladser - ja, der er næsten for mange. En særlig detalje er det lille kølerum gemt bag et par jalousilåger i midterkonsollen. Men af en eller grund er den praktiske indsats, som passer til et par øldåser, sparet væk i den nye udgave, som underligt nok heller ikke byder på en ganske almindelige kopholder. Politikens testbil var dieseludgaven 2,2 dCi med en 2,2 liters motor på 136 hk med basisudstyrspakken Comfort. På hvide plader koster den 453.000 kr., og på gule varevognsplader kan man nøjes med 201.000 kr. Dieselen gør overordnet en udmærket figur, der masser af muskler til stede ved lave omdrejninger, men den kommer til at snappe efter vejret og støje meget, hvis den presses helt op i omdrejningsskalaen. Firehjulstrækket kan nemt slås fra ved hjælp af en drejeknap, der har tre indstillinger. Normalt vil man bare benytte baghjulstrækket og gemme firehjulsløjerne til terrænet. I 'Auto'-positionen finder bilen selv ud af, om den skal trække på to eller fire hjul. Sikkerhedspakken omfatter fortsat kun fire airbags, men det er til gengæld muligt at købe sig til det elektroniske stabilitetsprogram ESP. Hagen er blot, at det udelukkende kan fås til den 100.000 kroner dyrere Elegance-model.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Han nægter at lade sig betjene på engelsk, når han går på restaurant i Danmark
-
Ny måling: Danskernes tillid til ét europæisk land er femdoblet
-
Kong Carl Gustaf: »Jeg tror ikke, at hun magtede det, der skete«
-
Derfor lukker festival: »Det er sværere i København, end vi havde forventet«
-
Rejsebureau om turismen på elsket tropeø: »Det er gået helt bananas«
-
Wegovy, jeg slår op
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























