Det er der ingen, der har prøvet før: at sætte to skydedøre på en minibil, der måler 3,73 meter i længden. Den slags har hidtil især været forbeholdt de store syvpersoners MPV-biler. Men i starten af næste år kommer Peugeot 1007 med en skydedør i hver side - og så en stor bagklap bagtil. Dørene er endda elektrisk drevet og åbnes og lukkes med et tryk på fjernbetjeningen. I åben tilstand giver de en 92 centimeter bred åbning, og den helt store fordel ved arrangementet vil naturligvis åbenbare sig, når man stiger ud eller ind af bilen på et færgedæk eller på en meget snæver parkeringsplads. Her er der i hvert fald ingen fare for at banke døren op i nabobilen, da skydedørene ikke rager længere ud end sidespejlene. Peugeot 1007 rangerer under 206, og bliver sikkert på et tidspunkt suppleret med en model 107 på samme størrelse, men med et almindeligt sæt døre. Endnu en nyskabelse for Peugeot-familien findes i 1007, nemlig det koblingsfrie gear, som koncernsøsteren Citroën bruger flittigt i C2- og C3-modellerne. Citroën kalder systemet Sensodrive, her i Peugeot 1007 hedder det 2 Tronic. Motorudvalget i 1007 er velkendt - på benzinfronten 1,4 liter/75 hk og 1,6 liter/110 hk (udelukkende med 2 Tronic) samt en diesel: 1,4 liter/70 hk. Kabinen ser fiks og velindrettet. Der er analoge viserinstrumenter, og bagsædet består af to enkeltsæder, der kan foldes enkeltvis og skydes frem eller tilbage. Bilen har op til syv airbags, hvor den syvende sidder på ratstammen for at modvirke knæskader ved en kollision. Prisen er indtil videre aldeles ukendt, men da både skydedørene og de variable bagsæder ikke kan være helt billige at producere, gætter vi på mindst 160.000 kroner.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Disse 5 fødevarer skal du spise for at holde tarmen sund
-
DR-vært var tydeligvis utryg ved gæstens insisteren på nuancer
-
Et toporkester faldt fra hinanden
-
Von der Leyen var knap færdig med sin tale, før jungletrommerne kørte i danske medier
-
Jeg ringede til firmaet bag Aula for at høre, om Moderaternes påstand virkelig er sand
-
Det er at lukke øjnene, når vi nægter at erkende, at det har noget med etnicitet at gøre
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Ida Strand