Sikken en tur. En uge i Sverige med Suzuki V-Strom DL 650 K4. Så bliver mc-kørsel ikke meget sjovere. Og slet ikke til 100.000 kr. På de knap 1.000 km var der især lange stræk på små snoede veje, men vi prøvede alt fra motorveje til små grusveje. Alle steder opførte den sig både fornuftigt og sjovt. Uden at afsløre egentlig svage punkter. Den er en kombinationscykel i ordets bedste betydning. Et godt bud til dem, der vil det hele. Selvfølgelig er der motorcykler til offroad, sport eller touring, der klarer deres specialer bedre, men at opbygge en cykel med så alsidige egenskaber til alle forhold er godt kørt af Suzuki. Vi var jo også lidt rundt i København inden starten, og det afslørede en frisk gadecykel, fin til den daglige pendling. Erfaringerne er hentet fra storesøsteren på 1.000 ccm. Men den er 50.000 kr. dyrere, og det er mange penge, når den lille efternøler på de fleste områder er godt med. Til en rigtig langtur med vægt lyder de 66 hk i DL 650 ikke af meget. Og den er da ingen racer. Men den to-cylindrede V-motor, der er hentet fra SV 650, har ikke bare en god lyd. Blandt andet ved at fikse knastakselen er hestekræfterne placeret der, hvor man har brug for dem. Nemlig med et solidt, livligt træk hele vejen op. Den adrætte styrke og de lette gearskift gør sig på den lille snoede vej, og selv på motorvejshastighed skal den bare et gear ned, så kan V-Strom også rykke udenom. Så den vil være en god mulighed også til sommerens store udflugt. Siddestillingen er perfekt til kørsel i timevis, opret med armene i en afslappet position, nøjagtigt som en ergoterapeut ville anbefale den hjemme ved computeren. Stillingen sikrer overblikket, og maskinen giver i det hele taget føreren en lidt højbenet fornemmelse a la offroader. Men faktisk er sædehøjden på 82 cm tæt på sportscyklernes, og tyngdepunktet er - trods den pæne frihøjde - derfor ikke til hinder for en frisk kørsel. Vindspejlet dækker i sin laveste position godt for selv en 190 høj cm fører op til 110-120 km/t, men det er smart, at glasset ret simpelt - dog med værktøj - kan rykkes yderligere op, til en position næsten som på en klassisk touringcykel. Her skal lige nævnes to andre enkle fiduser, der gør livet både lettere og sjovere for føreren. Sidespejlet, hvor vi normalt skal klemme albuerne ind for at se bagud, er her gjort næsten firkantede, så de giver et godt udsyn til de bagvedkørende. Og affjedringen ved baghjulet, hvor vi på prisklassens andre motorcykler typisk skal runde værktøjskassen for at justere spændingen, er her flyttet til en skruedims. Lige til at dreje på, når bagagen lægges op på den praktiske bagagebærer, eller bagsædepassageren hopper op. Til gengæld er det på denne Suzuki, som på næsten alle andre motorcykler, udpræget irriterende, at det er meget besværligt at justere lygtehøjden. Under en kort aftentur med bagsædepassager blev jeg blinket ned af alle modkørende, der blev blændet af lyset. Tænk, hvis det kunne justeres ligesom affjedringen. Udseendet er lidt specielt, der er noget kropsdue over maskinen med den fyldige front, bygget op med halvkåbe og benzintank, og den løftede bagende med hævet lyddæmper. Den har sin egen stil, DL 650 V-Strom, den udfylder sin plads og sin rolle på vejen, og den er et originalt tilbud til motorcyklister, der både vil toure og pendle og have det sjovt og afslappet undervejs. Og den er til at betale.