Den ydre skal er fra Chrysler, den indre mekanik kommer fra Mercedes. Chrysler Crossfire er således første rigtige barn af fusionen i 1998 mellem tyske Mercedes og amerikanske Chrysler. Den lille topersoners sportsvogn, der kun måler 4,08 meter i længden og 1,31 i højden, vækker kolossal opsigt herhjemme - i hvert fald så længe den er så ny og ukendt. Interessen blandt mulige købere vil sandsynligvis falde noget, når de hører om prisen, og når de hører, at det outrerede ydre dækker over traditionel og ikke alt for ophidsende Mercedes-teknik, der ikke helt indfrier, hvad bilens udseende lover. Grundlaget for Chrysler Crossfire er Mercedes SLK fra 1996 - den med foldetaget af metal. Crossfire er dog en lukket bil, men motor, gearkasse og hele kabinen er snuppet næsten uændret fra SLK'eren. Chrysler Crossfire er en meget lav bil. En bil af den type, hvor man dumper ned i sædet snarere end at stige ind. Lædersæderne er også fra Mercedes: De er flade og hårde, men er behagelige på længere ture. En lidt mere skålformet facon ville dog ikke skade. Hele instrumentgruppen er også overtaget direkte fra den syv år gamle Mercedes SLK. Eneste ændring er, at midterkonsollen er klædt i skinnende blank plastik, der ligner noget fra den billigste ende af radiomarkedet. Vi har kun kørt bilen i gråvejr, men kunne forestille os, at der optræder nogle fæle reflekser i solskin. Der er et mylder af knapper, og det er meget svært at aflæse de bittesmå symboler for de enkelte funktioner. Sært: Når man aktiverer f.eks. sædevarme eller elbagrude, lyser advarselslampen rødt. Den normale farve for den slags er grønt. Med i købet følger også Mercedes' sædvanlige og noget besværlige kombikontakt på venstre side af rattet for både afviserblink, lys, sprinkler og viskere. I begyndelsen kommer man uvægerligt til at blinke med det lange lys, når man vil sprøjte sprinklervæske op på ruden. Ringe udsyn Udsynet skråt bagud til højre er katastrofalt ringe, og det bliver ikke bedre af, at der mangler en visker på bagruden. Til gengæld kan alle kigge direkte ned i bagagerummet - også udefra. Der mangler en afskærmning, så ved en hård opbremsning eller et sammenstød kan bagagen flyve ind i kabinen. Med 218 hk fra en 3,2 liter V6-motor mangler den 1.325 kg tunge Chrysler Crossfire naturligvis ikke kræfter. Med automatgear kommer den ubesværet op i fart, men den har overhovedet ikke den råstyrke, som man finder i Nissan 350 Z (3,5 liter/280 hk), som endda er 30.000 kroner billigere end Chrysler Crossfire. Der er ikke meget motorlyd i Chrysler Crossfire - og det må der ellers gerne være i en bil af denne type. Vi henviser til f.eks. BMW og Alfa, der lokker prægtige lyde ud af deres motorer. V6'eren i Crossfire lyder som enhver anden husholdningsmotor, selv om udstødningen bjæffer pænt med ved kraftig acceleration. Køreegenskaberne formår heller ikke at ophidse. Styretøjet forekommer lidt tungt og har slet ikke samme præcision og lethed som f.eks. de bedste modeller fra Alfa. Affjedringen er naturligvis så fast, at bilen stort set ikke krænger ved kurvekørsel, men alligevel byder bilen på en fornuftig komfort, også på dårlige veje. Og det på trods af de kolossale fælge og dæk: 19 tommer bagpå, 18 tommer foran - og med raceragtige dæk i 35-profil på baghjulene. Chrysler Crossfire må på de fleste områder se sig distanceret af to konkurrenter fra Japan: Nissan 350 Z, som er en langt mere rå sportsvogn til 750.000 kroner. Endnu billigere er Mazda RX-8 til 590.000 kroner med sin wankelmotor på 231 hk og en langt mere opfindsom kabine med fire siddepladser og de modsatåbnende bagdøre. Derfor kan det kun blive til tre stjerner til dette tysk-amerikanske fusionsprodukt.