Tag en Fiat Punto, pump den lidt op i alle ender og kanter, forsyn den med en helt ny kabine, hvor sæderne kan skubbes frem og tilbage eller foldes helt sammen, og Fiat Idea er født. Den er større og mere praktisk end en Punto, men alligevel er dens navn en smule pral - det betyder 'ide' på engelsk, men der er nu ikke så mange nye af slagsen af Fiat Idea. Det meste er set før, men måske ikke i så rigt mål i en så billig bil. Den danske importør anslår, at Fiat Idea vil koste omkring 180.000 kroner, når den er i Danmark 9. januar næste år. Det er lidt dyrere end f.eks. Hyundai Matrix, der er knap så iderig, men det er ca. 20.000 kroner under prisen på en Opel Meriva, der er lige så opfindsomt konstrueret og kun et par centimeter større end Fiat Idea, der måler 3,96 meter i længden, 1,66 meter i højden og er 1,70 meter bred. Så Fiat Idea vil nok passe til den lille familie med to eller tre børn. I Italien er en anden målgruppe muligvis også i søgelyset. Fiats egne reklamefilm sender i hvert fald et tydeligt signal om, at bilen vil være perfekt som et romantisk mødested for italienske unge, som stadig bor hjemme og som derfor har svært ved at finde et sted at være sammen - sæderne i Fiat Idea kan nemlig lægges næsten helt ned til vandret. Godt udsyn Med sæderne i oprejst stand er Fiat Idea en velfungerende familiebil. Vi starter prøveturen i morgenmyldretrafikken i centrum af Firenze og nyder det gode udsyn helt vejen rundt. Siddepositionen er højere end i en Punto, og forrudestolpen er ikke helt så massiv som i flere andre MPV-biler. Instrumenterne sidder i midten, og det må blive en smagssag, om det fungerer godt. Her har de holdt flyttedag for at give plads til et småtingsrum i hver side af frontpanelet - som i øvrigt suppleres af et mylder af smårum rundt om i kabinen og i loftet. Vi kører i en model med Fiats nye 1,3 liters dieselmotor, der yder 70 hk og som passer helt fortrinligt til Ideas afslappede natur. Motoren er lydsvag, og når man lige har vænnet sig til, at den er lidt sløv under 2.000 omdrejninger, holder den fint trit med trafikken. Vi forlader byen og kommer ud på en bumpet og snoet hovedvej. Bilen virker fast og stabil i kurverne, selv ved hastigheder, hvor børnene på bagsædet for længst ville være stukket i et protesthyl. Udstyret i Fiat Idea vil i Danmark omfatte seks airbags, de fleksible bagsæder, elruder, centrallås, cd-radio etc. Alverdens udstyr kan fås mod betaling: Klimaanlæg, fartpilot, navigationsanlæg, ESP-system, elektrisk soltag, regnsensor, bakalarm etc. En Fiat Idea med 1,3 liters dieselmotor vil nok koste ca. 205.000 kroner, men basismodellen til de forventede 180.000 kroner kører med benzinmotor: 1,4 liter og 95 hk. Den virker også uhyre kultiveret og lydsvag, og selv om den nok har en højere topfart end dieselmodellen, har den ikke helt samme overlegne fornemmelse af trækkraft. For folk, der kun skal bruge bilen til småture vil benzinmotoren stadig være det mest oplagte valg. Og i øvrigt: Navnet Idea udtales ikke på engelsk, men på en måde, så det rimer på den store svenske møbelkæde.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Han nægter at lade sig betjene på engelsk, når han går på restaurant i Danmark
-
Ny måling: Danskernes tillid til ét europæisk land er femdoblet
-
Kong Carl Gustaf: »Jeg tror ikke, at hun magtede det, der skete«
-
Rejsebureau om turismen på elsket tropeø: »Det er gået helt bananas«
-
Derfor lukker festival: »Det er sværere i København, end vi havde forventet«
-
Wegovy, jeg slår op
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























