Det kan godt være, at VW efterhånden har distanceret sig godt og grundigt fra sit gamle folkelige ophav, hvor VW var folkets vogn. Priserne på en VW er vokset over hovedet på de fleste af de potentielle købere og senest har VW holdt sit indtog i luksusklassen med Phaeton. Derfor kan det synes paradoksalt, at netop en VW skal vise sig som en sand folkeforfører. I den uge jeg bevægede mig rundt i bl.a. Jylland i en VW Touareg - Volkswagens bud på en stor firehjulstrækker - trak bilen tilskuere, som en syltetøjsmad tiltrækker hvepse en sensommerdag. På lande- og motorvejen flytter de fleste medbilister sig meget hurtigt, når de får det meget brede kølergrin i bak- og sidespejlene. Og på parkeringspladserne formelig stimler folk sammen for at se op i den meget store sølvglinsende bil. VW Touareg er da heller ikke nem at overse. Den måler knap to meter i bredden, den er 4,70 meter lang og 1,70 meter høj. Det er altså en ekstrem bil, VW har skabt - og ikke kun udvendigt. Faktisk er udseendet noget nær det mest konservative, man kan finde på bilen. I hvert fald i den version, vi har prøvet. Testbilen var nemlig udstyret med en ticylindret dieselmotor på 5,0 liter, der med god hjælp fra turboen og direkte indsprøjtning yder 313 hk. Alsidig bil Med så mange kræfter, firehjulstræk og luftaffjedring, der kan reguleres med en drejeknap så undervognen tilpasser sig alt fra kørsel i vildmarken, over hurtig motorvejskørsel til hidsig sportskørsel, er Touareg en speciel og mangesidet oplevelse. I bykørsel er overblikket suverænt, den stærke motor, der har et moment på 750 newtonmeter, trækker bilen lynhurtigt ud af problemer og først fra alle lyskryds og automatgearet, der i øvrigt også kan benyttes manuelt, fungerer silkeblødt På landevejen og motorvejen oplever man lidt flere af de kompromiser, som VW naturligt nok har måtte lave. Styretøjet mangler præcision og virker lidt sjasket og enkelte knirkelyde finder frem, når motoren sættes på hårdt arbejde. Hvad der derimod ikke er det rette element for VW Touareg er småvejene med skarpe sving. Hertil er bilen for stor og tung, hjulene for store og bløde og styretøjet for upræcist, selv om chaufføren på forhånd har indstillet undervognen på 'sport'. Lysshow i kabinen Man sidder højt og godt i sæderne - når det er lykkes at finde den rigtige stilling. Kun ved hurtig kørsel i sving mangler sæderne sidestøtte. Førerpladsen er indrettet som den skal. Knapper og kontakter sidder godt - omend meget tæt, fordi bilen har så meget udstyr og så mange funktioner. Ved nattetide, hvor alt belyses med rødt indefra, ligner kabinen et helt lille lysshow. Fører og passager er godt beskyttet i VW Touareg. Med en vægt på 2,5 ton er bilen ikke let at flytte, men den vil ikke være rar at blive ramt af. Det er en dyr fornøjelse at få en VW Touareg i garagen. Testbilen koster 642.000 kr. som varevogn på gule plader. For de penge får man meget bil, højt udstyrsniveau og en meget stærk motor og så indbygget opmærksomhed fra omgivelserne - men kun to siddepladser. På hvide plader med plads til fem koster Touareg V10 ca. 1,5 mill. kr. Billigste Touareg på gule plader med 3,2 liters V6-benzinmotor koster ca. 395.000 kr. Men udover den høje indkøbspris, så er der altså nogle regninger, der skal betales. Bl.a. udgiften til diesel. VW oplyser at bilen kører 8,2 kilometer ved blandet kørsel - så langt på en liter kom vi aldrig, om end vi også kørte friskt til i løbet af testugen. VW Touareg får fire hjerter. Op trækker især en fantastisk motor med suverænt kraftoverskud. Ned trækker skønhedsfejl i finishen og et sjasket styretøj i visse situationer.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Obama slår alarm, mens Trump fejrer afgørelse, der vil ændre amerikansk valghandling
-
Hver morgen krammede Sinan Türkmens mor ham: »Husk, ikke sige noget om, hvad der foregår herhjemme«
-
Han nægter at lade sig betjene på engelsk, når han går på restaurant i Danmark
-
Kong Carl Gustaf: »Jeg tror ikke, at hun magtede det, der skete«
-
Det er alarmerende, at en partiformand, der vil være statsminister, kan udvise så ringe dømmekraft
-
Ny måling: Danskernes tillid til ét europæisk land er femdoblet
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Fylder engelske ord for meget i dansk?
Christian synes, at »det ville være über fedt, hvis TV2 lod ’news’ hedde ’Nyheder’«. Jörg skriver, at sprog »ikke kan styres«, mens Jens Oluf mener, at mange mennesker og især de unge »dybest set er ligeglade«. Hvad mener du?
Debatindlæg af Chastina Nees
Wegovy, jeg slår op
Lyt til artiklenLæst op af Chastina Nees
00:00



























