Et kig på prislappen er som regel nok til at forklare den succes, koreanske biler har i øjeblikket. Et eksempel er ugens testbil, den nye Daewoo Kalos, som med fem døre, aircondition og en motor på 1,4 liter og 82 hk koster lidt under 130.000 kr. En VW Polo med tilsvarende specifikationer koster over 200.000 kr. Det er derfor ikke svært at se, at Daewoo Kalos kan have appel til rigtig mange danske bilkøbere, der har brug for et transportmiddel uden alt for mange dikkedarer - hvad man i øvrigt heller ikke får i en VW Polo i basisudgaven. Daewoo Kalos følger den nye designstil, der siger, at også små biler skal være høje. Den måler 3,88 meter i længden og 1,49 meter i højden, hvilket placerer den i den mere velvoksne del af miniklassen. Det er let at stige ind og ud, og sædehøjden favoriserer også dem, der ikke gider sidde helt nede på gulvet. På forsæderne er der udpræget fornemmelse af at sidde i en stor bil - der er langt hen til forruden og højt til loftet. Designet i kabinen er mere europæisk end fjernøstlig, men de anvendte plastmaterialer er ikke af højeste kvalitet. De er lidt for hårde og blanke, mens det grå-sorte farvevalg såmænd er ganske velvalgt. På udstyrsfronten bemærker vi især AC-knappen i midterkonsollen - står for 'aircondition' og var en sand lise, da vi kørte bilen i de meget hede sommerdage. Men ud over centrallås og elruder foran leder vi forgæves efter særligt udstyr. Der er et par kopholdere, men både dørlommer og især handskerummet er absolut minimalt. Bagagerummet har et rumfang på 220 liter - tilstrækkeligt, men ikke nok til at sætte rekord. Tørstig motor Daewoo er i koncern med General Motors, og da der skulle vælges motor til Kalos, blev Daewoo-folkene åbenbart sendt ned på de bageste hylder i Opels motorlager. Det er i hvert fald en gammel svend, der blev hevet væk. Motoren har gjort tjeneste i Kadett og har derfor mindst 20 år på bagen. Den er naturligvis udstyret med moderne katalysator, men det er en forslugen motor - og det kan kun skyldes dens alder. Regn ikke med mere end 13 km per liter i en Daewoo Kalos. Konkurrenter klarer let 15-16 km per liter. Men det er en meget lydsvag motor, der også trækker rigtig godt fra lave omdrejninger. Derfor fungerer Kalos fint med sin høje gearing, der giver afslappet kørsel på motorvej, men i byen skal gearene bruges uvant meget. Gearskiftet er tilpas letgående og præcist. Blød i kurverne Affjedringen siger 'komfort' snarere end 'sport'. Daewoo Kalos er ikke en bil, der nyder at blive kastet rundt i snævre sving. Bevares, den holder kursen, men der er noget sært gummiagtigt over bilens opførsel, både hvad styretøj og affjedring angår. Men affjedringen er god til at sluge huller i asfalten. Vi gætter på, at de koreanske bilproducenter ryster lidt på hovedet, når de europæiske importører kommer og kræver både den ene og den anden sikkerhedsdetalje - også i de helt små biler. Koreanerne har derfor lidt svært ved at nå op på europæisk niveau, men i Kalos er det dog blevet til fire airbags og rulleseler på alle pladser. På bagsædet er der kun to nakkestøtter, og det skal siges, at den midterste rullesele er temmelig besværlig at bruge. Daewoo Kalos får en karakter på fire hjerter. Det er en bil uden afgørende svagheder, og den vil være et fornuftig transportmiddel for mange, som ikke skal køre enorme afstande hver dag og som derfor kan tage ret afslappet på det lidt for høje benzinforbrug. Og igen: Prisen er ikke til at slå.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Han var rig, men boede i et faldefærdigt hus og spiste roer til aftensmad
-
Ny måling modsiger Hegseth
-
Stigende antal danskere lider af bolig-fomo
-
Elisabet Svane har aldrig set noget lignende: »Det er en totalnedsmeltning«
-
Nu falder sort regn over russisk by, og olien fosser ud i havet
-
Direktør: Ny tendens får alvorlige konsekvenser for hele den kreative branche
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Lærke Malmbak
Vi tog springet fra København og flyttede på landet. Her er det regnestykke, der får det hele til at gå op for mig
Debatindlæg af Signe Andreasen
Klumme af Christian Jensen




























