Den billige engelske sportsvogn er genfødt. Nu hedder den bare ikke Austin Healey Sprite, MG Midget eller Triumph Spitfire. Nu hedder den Smart Roadster. Den fejler dog på to afgørende punkter: Den er ikke engelsk, men tysk, og den er ikke spor billig, men koster 350.000 kr. Smart Roadster er en af variant af den 'normale' Smart. Den er længere og lavere, men har samme grundkonstruktion med en meget stiv midtercelle, plads til to personer og motoren placeret helt bagude. Ligesom de engelske forbilleder hylder Smart Roadster princippet om simpel teknik og skrabet udstyr, og derfor klarer den sig fint med begrænset motorkraft. Gearskiftet er halvautomatisk uden kobling og med en gearvælger, der blot vippes frem og tilbage. Der findes også en automatisk skiftefunktion, men den blev vi ikke specielt gode venner med - det er sjovere at skifte selv. Med et brag De tre første gear er meget lave, og når bilen først lige har rullet 5-10 meter fra en stående start er der skud i kareten. Turbomotoren er ret død under 3.000 omdrejninger, men så kommer kræfterne med et brag. I en sådan grad, at der er umuligt at præstere en hurtig og glidende acceleration. Hurtig og abrupt bliver det i stedet. Måske plagsomt for passageren, men sjovt for føreren. Men Smart Roadster er en bil, der føles hurtigere end den er. Med taget nede og 110 km/t på speedometret er der sus i kabinen, motoren brøler og hvert bump fra vejen mærkes aldeles tydeligt. Hvordan den føles ved topfarten på 175 km/t tør vi slet ikke tænke på. Så har den det bedre på småveje. Det servoløse styretøj kunne dog være en anelse mere direkte, men man har stor fornøjelse ved at piske bilen gennem kurverne. Og når det går for vidt, griber det elektroniske ESP-system ind. Smart Roadster er lav, meget lav - kun 1,20 meter. Den når lige en voksen mand til livet. At komme ind og ud er derfor ikke helt let og skal i hvert fald øves inden første besøg på stamcafeen. Gør følgende: Ind: Stik højre fod ind i fodrummet og lad kroppen falde ned i sædet. Vær forberedt på, at tagbøjlen mellem for- og bagrude kan give et ordentligt gok i hovedet. Ud igen: Sving begge ben ud på asfalten, sid på dørtærsklen, stem venstre arm mod sædets ryglæn og vupti. Vær forberedt på, at tagbøjlen kan give et ordentligt drag over rygsøjlen. Bekvem kørestilling I øvrigt er der yderst bekvemt bag rattet. Sædet støtter fint, og kørestillingen er ren racer med strakte arme og ben. Og forhåbentlig passer den, for rattet kan ikke justeres, og sædet kan kun køres frem og tilbage, ikke op og ned. Bagageplads: Et par bløde tasker ude foran. En flad hylde bagrude over motoren rummer lige et par søndagsaviser. Instrumenterne kunne stamme fra en EU-knallert og plastkvaliteten inde i kabinen er så ringe, at det ser ud som noget, der blev kasseret hos Trabant. Det er i hvert fald ikke her, at man ser, at Smart bygges af Mercedes. Men så har vi ikke nævnt det store clou ved Smart Roadster: Det elektriske foldetag, der kan åbnes under kørslen. Vi prøvede det op til 100 km/t, og det gik fint. Smart Roadster har en lukket søster med fast ståltag. Glem den - muligheden for at køre åbent er det halve af fornøjelsen. Vi smider al fornuft over bord og tildeler Smart Roadster fem hjerter. Jo, vi ved godt, at man kan få en langt mere voksen sportsvogn som Mazda MX-5 til færre penge, men lige nu er der ikke noget sjovere end Smart Roadster på vejene. Og selv om det kneb med at holde speederfoden i ro under testkørslen, præsterede DEN lille rulleskøjte alligevel at køre 20 km per liter. Jo, De læste rigtigt: 20 km per liter. Godt gået, Smart.