Designeren bag Alfa Romeo 156's elegante fremtoning har haft Cordobaen på tegnebordet, og inspirationen fra Alfaen ses, også i mange fine detaljer. Alligevel kan selv nok så velformede linjer ikke skjule, at vi taler om en hverdagsagtig bil i Poloklassen, som er ret smal og derfor virker for høj til for alvor at få swung i stregtegningen. Det betyder imidlertid ikke så meget for manden bag rattet; han sidder fint i de faste sæder - næsten hårde i ryglænet -og styrer med let hånd bilen gennem myldretiden. Kabinen er velindrettet, finishen er orden og materialerne gode, uden at man dog finder det overdådigt. Instrumenteringen er, som den skal være, og alt sidder logisk og tilgængeligt, bortset fra at man savner fjernbetjening af det medfølgende cd-anlæg. Rat og sæder kan justeres i alle retninger, så det er ikke svært at finde sig en god kørestilling. Høje og langbenede passagerer skal der ikke være for mange af, da de vil få seriøse pladsproblemer på bagsædet, men det er vel kun forventeligt i denne klasse. Ibiza med stort bagagerum Seat Cordoba er dybest set en Ibiza med stort bagagerum, og mens det er tydeligt, at Ibizaen appellerer til køreglade unge, er dette nok snarere valget for den lille familie, der godt vil have bedre plads i selskab med gode og sikre køreegenskaber. Bagagerummet er stort og reelt, men den klassiske bagklap medfører kun tålelig adgang til bagagerummets inderste del. Det er for besværligt at læsse af og på, simpelthen, og jeg fatter ikke, at den ikke er blevet udstyret med en stor bagklap. Fin i trafikken Det er straks en større fornøjelse at glide ud i trafikken i en Cordoba. For den kører overbevisende. Ukompliceret, kontant og ligetil. Gearskifte og styring fungerer præcist og upåklageligt. Ingen ubehagelige overraskelser lod sig fremprovokere. Støjniveauet holder sig inden for det behagelige, og det eneste mindre problem i den retning var en overraskende dækstøj ved helt lave hastigheder. Testudgavens 1,4-liters benzinmotor yder 75 hk, hvilket denne kører finder lige i underkanten. Ikke så meget af hensyn til accelerationen, vi når det nok, men til den hurtige og sikre overhaling ved højere hastigheder. Der mangler lige det ekstra, som man formentlig får i sportsudgaven, som er peppet op til 100 hk, men som desværre også har lagt lige over 30.000 kroner ekstra på prissedlen. Synd, når nu køreegenskaberne sagtens kan matche de flere kræfter. Ud over de to nævnte udgaver fås Cordoba med en beskeden 3-cylindret 1,2-benzinmotor og i to diesel-udgaver på 1,9 liter med henholdsvis 100 og 130 hk.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Politikens USA-korrespondent: Trump fik ikke Grønland, men han fik lov til at tage en sejrsrunde på de sociale medier
-
Von der Leyen var knap færdig med sin tale, før jungletrommerne gik i danske medier
-
Han er simpelthen fejlcastet som Spangs afløser
-
Folk var nærmest i chok, da Rihanna pludselig stod på scenen
-
Aftalen er en kæmpe sejr for det grønlandske og danske diplomati
-
Hun frasagde sig en gigantisk arv, men har skabt sin egen form for rigdom
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Johanne Poulsen