Efter en god uge med diesel-Corollaen er det heller ikke svært at slå fast, at bilen har det bedst på landevejen. Ved koldstart og ved bykørsel støjer den toliters motor mere, end godt er og mere end de fleste dieselkonkurrenter. Først i fjerde og femte gear og oppe i fart falder den japanske diesel, som i øvrigt er bygget i England, til ro, og støjniveauet bliver behageligt. Men ellers indeholder blokken ikke mange kritikpunkter efter en uges test i byen, på landeveje og på motorveje. Toyotaen er nemlig, som sædvanlig, skruet godt sammen. Kvaliteten inde og ude er god, og alt fungerer. Men spræl, detaljer og designmæssig egenart er ikke det, Toyota Corolla bliver kendt for. Den er redelig, mange vil måske sige kedelig. Men det er jo rart med en bil, der starter dag efter dag, og som, det viser undersøgelserne, er blandt de biler med færrest problemer og fejl, når den har fået nogle år og mange kilometer på triptælleren. At Toyota selv tror på sin kvalitet, ses af garantierne. Bilproducenten giver nemlig tre års garanti for mekaniske fejl, 12 års garanti mod gennemtæring og tre års lak- og overfladerustgaranti. Motoren støjer Der er altså ikke mange fingre at pege ad den solide japaner udover motoren. Den larmer. Det er selvfølgeligt intet nyt, at en dieselmotor støjer, specielt når den er kold og ved accelerationer. Men den nye avancerede common rail-teknologi har ellers givet dieselmotorerne en fortjent renæssance med kvikkere motorer, lavere støjniveau og fortsat mange kilometer pr. liter af den billigere diesel. Men Toyotas udgave larmer altså. Derudover er den rimelig kvik, de 90 heste rækker fint til at komme hurtigt fra krydset, når lyset skifter til grønt. Først ved høj fart på motorvejen kniber det lidt med trækkraften, hvis vinden står forkert. Mellemaccelerationerne er glimrende, det er fantastisk så meget trækkraft, de nye dieselmotorer har, når man har behov for en hurtig overhaling. Toyota Corollas køreegenskaber har alle dage været kendt for at være enkle og gode. Og den ny model giver ingen overraskelser. Styrtøjet er forholdsvis stramt og fint direkte, gearskiftet ligeså og der skal bruges kræfter for at træde koblingen ned. Endelig så er affjedringen dejlig fast. Interiøret På sædvanlig Toyota-manér er der ikke meget at pege fingre ad i Corollaens indre. Bilen er velbygget, plastikkvaliteten er god, særdeles god faktisk, og alle greb og kontakter sidder, hvor de bør sidde. Det er altså en bil, som selv den uindviede sætter sig ind i, drejer nøglen og så ellers kører helt problemfrit af sted. Det lyder måske lidt kedeligt, men kvaliteten er også indlysende, fordi alt bare fungerer. Man sidder godt i de faste nærmest sportslige sæder. Gearskiftet fungerer fast og præcist, ligesom kvalitetsfølelsen er åbenbar, hver eneste gang man hiver i et dørgreb, trykker på en kontakt eller tænder den udmærkede radio, der i øvrigt leveres med fire glimrende højttalere. Chaufføren har altså, hvad han skal bruge, men heller ikke mere. Og det samme gælder passagererne. Der er således god plads til fem i bilen plus rigeligt med bagageplads i det store bagagerum, der selvfølgeligt kan udvides flere gange ved at lægge det delte bagsæde ned. Fin sikkerhed Toyota ligger godt med, når det gælder sikkerhed, og den ny Corolla er selvsagt ingen undtagelse. Fire airbags er standard, og det samme er ABS med EBD, der fordeler bremsekraften. Går det alligevel galt, så har bilen selvfølgelig opbygget med diverse deformerbare zoner, trepunktsseler ved alle sæder, også de tre bagi, samt Isofix-beslag til børnestolen. Den europæiske crashtest-organisation Euro NCAP giver Toyota Corolla fire ud af fem mulige stjerner, en glimrende karakter. Toyota Corolla stationcar D-4D er en solid, velbygget og redelig bil med sikre og gode køreegenskaber. Ned trækker en støjende motor, konservativt design og en relativt høj pris.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Peter Viggo Jakobsen: »Det var så hjernedødt og åndssvagt«
-
Hans forbrug af kvinder nævnes ikke med et ord
-
Russere sælger de døde tilbage til deres familier
-
»Da hun smadrede alle mine guitarer med en hammer, tænkte jeg, at det var på tide at komme væk«
-
Obama kan lukke og slukke som den sidste præsident fra en nogenlunde fælles virkelighed
-
»Krim er i absolut krise«: Ukraine sætter over 100 russiske skibe ud af spillet
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
INTERNATIONAL KOMMENTAR
80 år
Klumme af Anders Jerichow
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Christoffer Gamborg Breitenbauch
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
tema




























