Ford U, der ser aldeles moderne ud med sit kantede og overskuelige ydre, beskrives nemlig som en moderne efterfølger for Ford T, som de fleste i dag vel blot anser for at være en kuriøs veteranbil, som mest huskes fra Gøg & Gokke-film. Men den var lidt af en revolution i sin tid, i begyndelsen af 1900-tallet. Det var den første bil, der blev bygget på et samlebånd, og den blev fremstillet i et hav af varianter: åben, lukket, personbil, lastvogn - alt efter hvad kunderne havde brug for. Præcis det samme forsøger bilfabrikkerne at gøre i dag: at skabe en bil, der kan tilfredsstille så mange forskellige behov på én gang. Her synes Ford U at være godt rustet, hvis den bliver til virkelighed. Alt inventaret i kabinen - stole, instrumenter, rat etc. - er klikket på i nogle skinner, der løber i kabinens længderetning, og det meste kan derfor let skiftes ud, hvis ejeren skifter smag eller pludselig får andre transportbehov Ford U måler 4,23 meter og er derfor på størrelse med en ganske almindelig europæisk familiebil. Den er spækket med teknologi, der virker som ren science fiction, men om 5-10 år kan det meste let være almindeligt udbredt. F.eks. er de fleste funktioner stemmestyrede. Sig 'varmere' til klimaanlægget, og der bliver varmere. Bed om et bestemt musikstykke, og mp3-spilleren finder det frem øjeblikkeligt. Sig 'ring hjem', og telefonen kimer hos ægtefællen. Motoren er tilsyneladende af ret normal konstruktion *ts men den kører på brint. Det er et næsten helt rent brændstof, udslippet af CO2 er tæt på nul, og da brintmotoren også får lidt hjælp af en indbygget elmotor, kører bilen tæt på 20 km/l - og der er trods alt 150 hestekræfter at lege med. Det meste af Ford U er bygget af materialer, der kan genbruges igen og igen, så heller ikke på denne konto kommer den til at belaste miljøet i nævneværdig grad. Potent Mustang Knapt så lysegrønt ser det ud for en anden af Fords fortidsinspirerede køretøjer, den nye Mustang, der kommer på markedet om et lille årstid. Mustang kan snart runde 40 år, og den var tæt på at afgå ved en tidlig død under energikriserne i 1970'erne, men den har formået at holde sig i fin form. Det har altid været en bil med stor motor og deraf følgende højt benzinforbrug - og det ændrer sig ikke i den nyeste årgang, hvor topmodellen ventes at få en V8-motor med omkring 400 hk. Ford Mustang ses ofte som bilen for fartglade, unge mænd - i hvert fald i USA - men faktisk er 53 procent af ejerne kvinder. De vil formentlig også med glæde se frem til den nye model, der er klart inspireret af nogle af de mest potente modeller fra fortiden, som blev smykket med tilnavne som 'Boss' og 'Mach I'. Forvent ikke at se meget til den nye Ford Mustang i Danmark. Den har ikke været officielt importeret i adskillige år, men enkelte entusiaster har dog alligevel ad kringlede veje skaffet biler til Danmark. De er formentlig allerede i gang med at regne ud, hvordan de får fat i den nye model.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Hårdt presset Trump truer Europa med det store brud
-
Sexscenerne med hans kone vakte opstand. Og det er langtfra den eneste skandale
-
Morten Messerschmidt: »Virkeligheden er jo, at blå blok tabte valget«
-
Obama slår alarm, mens Trump fejrer afgørelse, der vil ændre amerikansk valghandling
-
Hvis du tror, at ulven er jydernes problem, skal du måske tro om igen
-
De to håndværkere kan næsten ikke overskue, at strækningen er lukket for trafik: »Det her er fuldstændig vanvittigt«
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























