Men med Alfa 156 GTA Sportwagon var det anderledes, og jeg kan kun give min datter ganske ret. Motorlyden fra Alfas V6-motor på 3,2 liter og med 250 hk lyder forbandet godt, den er nærmest vanedannende. Politiken har med et par ugers mellemrum holdt den rå og velklingende 156 GTA op mod job- og familieudgaven Alfa 156 JTS, der for nylig er lanceret med en ny og stærkere toliters firecylindret benzinmotor. Testen levner ingen tvivl om, at netop motoren er hovednummeret i Alfas meget sportsligt anlagte 156 GTA Sportwagon. Den er også lynhurtig, styrer godt, bremser godt og motoren synger hele vejen, så det er en ren fryd. Ja, man glemmer næsten, at en bil trods alt er en pakkeløsning, der også indeholder sådan lidt karosseri, kabine og andre underordnede ting. Svingende kvalitet I gamle dage sagde man lidt for sjov, lidt i alvor, at man med en Alfa Romeo køber en motor og får resten gratis med i købet. Alvoren i joken var, at hvor Alfa Romeos motorer altid har leveret solide præstationer, så har kvaliteten af karosseri, kabine og elektronik historisk set ikke kunnet følge med. Kvaliteten er dog steget siden hen, og en uges testkørsel efterlader det indtryk, at Alfa Romeo-pakken i dag er rimelig afbalanceret og kvalitetsmæssigt tilfredsstillende -i hvert fald, når det gælder JTS-udgaven. GTA'en, der på mange måder er en 'klassisk' Alfa Romeo virkede *ts trods det noget højere prisskilt - derimod, som om den ikke var skruet helt så godt sammen. F.eks. faldt knappen til den elektroniske justering af førersædet ud af sin holder undervejs, og bagrudeviskeren gik direkte i radioen som støj. Racer- eller jobbil Hvor Alfa 156 GTA klart må betegnes som en entusiastbil, en fuldblods racerbil i civile klæder, gør Alfa 156 JTS det fornuftigt som den typiske job- og familiebil, dog tilsat stærke sportslige karaktertræk. Og hvor GTA'en er decideret hård i affjedringen, ubehagelig på hullede byveje og i sit rette element på de snoede landeveje og på motorvejene, byder JTS Sportwagon omvendt på et udmærket kompromis mellem komfort og sportslig optræden på alle typer veje. Bevares, GTA'en kan sagtens være fornøjelig i byen og køres dovent i byen, fordi den bjørnestærke motor trækker fuldstændig rent fra selv meget lave omdrejningstal - og det endda i sjette gear! JTS-udgaven har en firecylindret benzinmotor af seneste teknologiske årgang (direkte indsprøjtning), og den gør et ganske glimrede stykke arbejde med sine 165 hk. Den er også sportsligt anlagt i præstationerne, men teknikerne har i komfortens navn ikke levnet plads til gamle tiders Alfalyd i den nye motor. Det er en skam. Små indre forskelle Visuelt falder det først og fremmest i øjnene, at GTA'en med sine skørter, store letmetalfælge og røde bremsekalibre ligner en bodybuildet udgave af den almindelige Alfa 156 Sportwagon. Og indenbords er sæderne i GTA opgraderet til racersæder i læder, der giver bedre sidestøtte og har en længere sideflade, og pedalerne er udført i aluminium. Ellers er lighederne i kabinen større end forskellene. Begge udgaver byder på rimelige opholdsbetingelser for fire voksne eller to voksne og tre børn på bagsædet, men i forhold til bilens størrelse er pladsen kun lige passabel. Det samme gælder bagagerummet, som selv i de testede Sportwagonudgaver, hvor bagsæderne kan nedfældes, kun kan høste middel karakter for rummelighed. Begge udgaver har et flot standardudstyr og sikkerhedsmæssigt er udstyret også up-to-date. Bl.a. er seks airbags standard.