Det med de syv sæder var derimod ingen ny opfindelse, men i andre biler af samme type skal sæderne møjsommeligt afmonteres og bæres ud af bilen, når de ikke er i brug. Det tyske blad Auto Bild har haft en Zafira til 100.000 km-test, og det har den klaret uden synderlige problemer - og dermed afskiller den sig markant fra andre Opel-biler, der tidligere har klaret maraton-testen en hel del dårligere. F.eks. var der ingen rust i Zafira'en efter de knap to år, testen varede - og det var ellers noget, der plagede Opel hårdt i midten af 1990'erne. Gennem Europa I løbet af de 100.000 km blev Zafiraen sendt på kryds og tværs gennem Europa, ofte med maksimal oppakning, og de fleste af testkørerne var ret imponerede over bilen. »En behagelig og bekvem rejsevogn«, lyder et notat i logbogen efter en 4.000 km lang tur gennem Ungarn og Rumænien. Ved et par lejligheder blev der spændt en anhænger bagpå, når turen gik over Alperne, men alligevel sluttede testen med et samlet benzinforbrug på 10 km per liter. Spændt hårdt for Motoren på 1,8 liter og 115 hk var dog undertiden spændt hårdt for, og et andet kritikpunkt var bilens lave gearing. Ved topfarten på 184 km/t buldrer motoren af sted med 6.000 omdrejninger og det giver et noget plagsomt støjniveau. Zafiraer, der er bygget fra slutningen af 2000, har en 1,8-motor, der yder 125 hk, men den har bevaret et par af sine svagheder: Den har svært ved at sætte i gang med helt lave omdrejninger og motoren rykker ved visse omdrejninger - noget, det aldrig lykkedes for vækstedet at kurere. I det hele taget havde det Opel-værksted i Hamburg, der tog sig af Zafiraen, en del problemer med at få elektronikken til at makke ret. ABS-systemet var ikke helt driftssikkert, og det blev først afhjulpet, da der blev skiftet sensorer ved hjulene. Radio førte også sit eget liv - den slukkede for sig selv med mellemrum, og den fejl blev aldrig udbedret. Uden slitage Til gengæld så alt godt ud i maskinrummet. Der var stort set ingen slitage på hverken ventiler, knastaksel eller krumtap, og alle hulrum var stort set fri for rust. En del andre punkter får kritik af Auto Bilds testhold: Pedalerne står meget stejlt og er derfor ubekvemme at betjene. Benzinmåleren er for upræcis. Vinduesviskerne har svært ved at holde sig nede på ruden. Tæpper er svære at rense og kunststoffet er modtageligt for ridser. Men alligevel er dommen over Opel Zafira overvejende positiv. Kritikpunkterne er få, og de overdøves af de mange roser til den praktiske og familievenlige konstruktion med syv sæder. Ingen problemer med syn Også hos de strenge dommere hos TÜV, de tyske synsmyndigheder, klarer Opel Zafira sig rigtig flot - og i hvert fald væsentlig bedre end mange andre Opel-modeller i de foregående år. Køberen af en brugt Opel Zafira gør dog klogt i at holde øje med et par ting: Støddæmperne f.eks. Hvis bilen var været kørt over de store ujævnheder med fuldt læs, er der fare for, at de har været slået helt i bund, og så kan de begynde at lække olie. De første årgange af Zafira kan også have problemer med elektronikken: ABS-bremserne, lygterne og motorstyringen. I de senere årgange har Opel gjort disse dele mere holdbare. Dieselmodellerne er meget følsomme for, om de har kørt med det korrekte olieniveau i motoren - og her er for meget olie lige så skadeligt som for lidt. Biler, der har overholdt de foreskrevne serviceintervaller er derfor at foretrække. Efterhånden er det ikke så svært at finde en brugt Zafira, men den er stærkt efterspurgt og holder derfor en god pris. Som ny starter priserne ved ca. 245.000 kr., men selv i brugt tilstand er det sjældent at se den til under 200.000 kr.