Og han kiggede så intenst på vores fine, nye bil, at han bremsede alt for sent og derfor bankede op bag i en lille Fiat, der helt reglementeret var standset for rødt. Lancia Thesis er nu heller ikke en bil, man sådan lige overser. Den meget markante kølergrill og de spidse forlygter højt på forskærmene betyder, at Thesis ikke ligner nogen anden bil - måske lige bortset fra f.eks. Lancia Aurelia B 10 fra 1950, som ses på billedet her på siden. Lancia har også god grund til at læne sig op ad sin fortid, som tegner et bilmærke i stil med engelske Jaguar: Luksuriøs, hurtig, velkørende og fyldt med prestige. Nutiden for Lancia er noget mere blakket. Voldsomme rustproblemer op gennem 1970'erne og skiftende engagement for importør og forhandlere betyder, at mærket nu nærmest er ukendt i Danmark. To danske kunder Det vil den nye Thesis ikke ændre meget på. Den bliver ikke lagervare herhjemme, og der er foreløbig kun udsigt til, at der bliver solgt to eksemplarer i Danmark: Én til prins Joachim, der kører i en Kappa, den nuværende topmodel fra Lancia, og én til den italienske ambassadør. Men skriv en check på ca. 700.000 kr., og den danske Lancia-importør er til at tale med. For de penge får man en særdeles veludstyret luksuslimousine med alskens udstyr og en potent treliters V6-motor, som på god italiensk vis har en dæmpet racerlyd over sig. Bilen måler 4,80 meter - længere end en VW Passat, men stadig noget mindre end f.eks. en Mercedes S-klasse. På bagsædet er pladsen som i en Passat, som trods alt koster under det halve, og det er måske en anelse skuffende for dem, der vil bruge Thesis som en limousine. Ambassadøren, f.eks. Prins Joachim, derimod, er kendt for selv at sidde bag rattet, og set herfra fungerer alt til topkarakter. Thesis har et avanceret støddæmpersystem, kaldet Skyhook (nærmest 'himmelkrog', red.), og det afstemmer undervognen efter vejens beskaffenhed, farten etc. Lancia vil gerne have os til at tro, at det føles som om bilen 'hænger under skyerne', men det er dog noget af en overdrivelse. Alligevel er Thesis blevet en yderst velkørende bil, der hverken er for blød eller for fast i affjedringen. Lærenemt gear Lancia-folkene lod os udelukkende køre i biler med stærkeste motor, selv om bilen også fås med mindre motorer til både benzin og diesel. V6-motoren på 3,0 liter fås udelukkende med et femtrins automatgear, der hører til de absolut mest velfungerende af slagsen. Det tilpasser sig førerens kørestil, og ved kørsel ned ad bakke sørger det selv for at vælge et passende lavere gear, så man får optimal motorbremse. Udstyret er naturligvis også passende omfattende. Alt, hvad man normalt finder i luksusbiler, findes også her. Som ekstraudstyr fås et soltag med indbyggede solceller, som sørger for at holde klimaanlægget i gang, når bilen er parkeret i solskin, så ejeren dermed undgår et hedechok, når han træder i ind i bilen. Og vi siger bevidst 'han' om føreren. Lancia beskriver den typiske Thesis-køber som en mand på ca. 45 år med succes i erhvervslivet. At en kvinde skulle få lyst at købe en Thesis, anses åbenbart for totalt udelukket.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Ny måling: Danskernes tillid til ét europæisk land er femdoblet
-
Han nægter at lade sig betjene på engelsk, når han går på restaurant i Danmark
-
Kong Carl Gustaf: »Jeg tror ikke, at hun magtede det, der skete«
-
Derfor lukker festival: »Det er sværere i København, end vi havde forventet«
-
Wegovy, jeg slår op
-
»Nu er vi sparket tilbage til start«: Yderst effektivt våben mod SMS-svindel bliver stoppet
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























