Nu fremstår den nye model med dristigt svungne linier, der kan minde en del om Renault Laguna, og kabinen er fyldt med uortodokse løsninger: F.eks. instrumenter, der er placeret i midten og en lille tv-skærm, der viser alt, hvad der foregår lige bag bilen. Men i fremtiden er det også slut med at finde en Primera til lige omkring 200.000 kr. De danske priser er ganske vist ikke beregnet endnu, men importøren taler om »Ford Mondeo-niveau«, og det skal nok tolkes som ca. 250.000 kr. for en Primera 1,8 med 116 hk og en udstyrsliste, der sender flere af konkurrenterne over i skammekrogen. Seks airbags, automatisk klimaanlæg og radio med cd-spiller bliver således standard fra billigste udgave. Utraditionel førerplads Fælles for alle udgaverne er også en utraditionel førerplads, hvor alle instrumenter er placeret i midten. Her sidder også betjeningen af lyd- og klimaanlæg, og enhver, der kan finde rundt på en computer, forstår hurtigt, hvordan tingene skal betjenes. Men omvendt er det altså også nødvendigt at sætte sig ned et øjeblik i ro og mag for lige at gennemskue knappernes funktioner, inden man kører løs. Fortrinlig plads Kommende Primera-ejere kan også glæde sig over fortrinlige pladsforhold både for og bag. Også her kan der tales om 'Mondeo-niveau', og det betyder bl.a., at når en 1,85 meter høj chauffør har sat sig til rette bag rattet, er der stadig plads til en lige så langbenet person på bagsædet uden at knæene rører ved forsædets ryglæn. Og det er stort set kun i en Ford Mondeo - og i den noget dyrere VW Passat - at det kan lade sig gøre. Vi har prøvet den nye Primera på vejene omkring Barcelona i sidste uge, og her var det sædvanlige milde efterårsvejr udskiftet med silende regn, haglbyger og vindstød af stormstyrke. Det barske vejr havde nu ikke synderlig indflydelse på Primera'ens køreegenskaber. Den kørte nærmest uforstyrret ligeud på motorvejen, selv om vinden piskede ned ad bjergsiderne - en vigtig egenskab for en bil, der ofte vil blive brugt til langturskørsel. Fire motorer Primera fås med fire forskellige motorer (se box). Vi nåede at prøve de tre kraftigste - og Nissan regner heller ikke med, at 1,6-modellen vil appellere synderligt til danske købere. Mest sympati har vi for dieselmotoren på 2,2 liter, 126 hk og et moment på 280 Nm. Den har ganske vist ikke samme råstyrke som den 1,9 liters dieselmotor med 130 hk og et moment på 310 Nm, som vi finder i VW Passat, men denne diesel-Primera vil være en afslappet rejsekammerat på de lange ture. Den er ganske lydsvag, og den arbejder sammen med en sekstrins gearkasse, hvor 6. gear ganske vist er så højt, at det først kan anvendes med fornuft fra 120-130 km/t. Hårdere spændt for 1,8-motoren er naturligvis noget hårdere spændt for. Den klarer alligevel opgaven tilfredsstillende, men motoren bliver ret højlydt, når den skal arbejde ved højere omdrejninger. 2,0-motoren med 140 hk har naturligvis et mærkbart større kraftoverskud og forvandler Primera'en til en dejlig livlig bil på de spanske bjergveje. Også denne motor har en sekstrins gearkasse, hvor 6. gear dog ikke er specielt højt og kan bruges allerede fra 70-80 km/t. Nissan Primera kommer i første omgang som firedørs sedan og som stationcar. Først i løbet af sommeren 2002 er en femdørs hatchback klar til salg i Danmark.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Han nægter at lade sig betjene på engelsk, når han går på restaurant i Danmark
-
Ny måling: Danskernes tillid til ét europæisk land er femdoblet
-
Kong Carl Gustaf: »Jeg tror ikke, at hun magtede det, der skete«
-
Rejsebureau om turismen på elsket tropeø: »Det er gået helt bananas«
-
Wegovy, jeg slår op
-
Derfor lukker festival: »Det er sværere i København, end vi havde forventet«
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























