Faktisk er den nye fjerde generation af Polo med en længde på 3,90 meter 20 centimeter længere og 250 kg tungere end den oprindelige udgave af Golf fra 1975. Den nuværende Golf er vokset til 4,15 meter. På endnu et punkt ifører Poloen sig førertrøjen i klassen: Prisen. I dag er er Polo den dyreste blandt småbilerne, og det vil ikke ændre sig, når den nye model er klar i Danmark i marts næste år. Prisen er langtfra forhandlet på plads endnu, men der gisnes om ca. 158.000 kr. for en tredørs udgave med en motor på 1,2 liter og 55 hk. For tiden er der udsalg på den nuværende Polo. Der er ikke så mange biler tilbage til nedsat pris, men f.eks. får Polo 1,4 med 75 hk i øjeblikket til ca. 146.000 kr. Uden spræl Et af fortrinnene ved VW Polo har altid været dens lækre kabine, og det gælder naturligvis også for den nye model, som vi har haft lejlighed til at køre et par hundrede kilometer i på Sardinien. Sæder, kontakter, instrumenter og andet løsøre fungerer upåklageligt, men Poloen er også yderst traditionelt opbygget. Her sprælles ikke - folk, der ønsker en mere utraditionel minibil, bør nok i stedet vente på den nye Citroën C3, der ventes til Danmark lidt senere på foråret. I motorrummet er der dog tænkt nye tanker. Mindste motor på kun 1,2 liter har tre cylindre. Det er vejen til lavere forbrug, men konstruktion rummer også risiko for mærkbare vibrationer. De er dog effektivt fjernet i Polo-motoren ved hjælp af balanceaksler, og kun det meget opmærksomme øre opfanger en lidt 'asymmetrisk' lyd, når bilen sætter i gang. Og det er på ingen måde nogen generende lyd, snarere understreger den indtrykket af en væver og energisk motor. Den sætter trods sine kun 55 hk passende skub i den 1.000 kg tunge Polo - og kører 16,9 km/l. Med fire ventiler per cylinder yder samme motor 10 hk mere. Vi har prøvet begge versioner - og kunne ærlig talt ikke mærke forskel. Støjende diesel For dem, der ikke tør fortælle naboen, at de har købt en trecylindret bil, findes der også en firecylindret 1,4-motor med 75 hk, og motorprogrammet topper i øvrigt ved 100 hk, men endnu kraftigere versioner kan ventes i fremtiden. Polo kan naturligvis også leveres med dieselmotor, men her får den svært ved at hævde sig mod en etableret konkurrent som Peugeot 206 HDI. Også på dieselfronten kører Polo med tre cylindre i form af en motor på 1,4 liter og 75 hk. Ganske vist kan den køre op til 22 km per liter diesel, men den støjer kraftigt ved lav fart, og der er mærkbare vibrationer op gennem speeder og gearstang. God på småveje På snoede veje er Polo helt i sit es. En ny elektrisk servostyring har en meget fin afstemning, og det er derfor en fornøjelse at tumle Poloen både i bytrafik og på landevej. Affjedringen har altid været en af de stærke sider i en Polo, og det er stadig en meget komfortabel, der sluger de værste ujævnheder uden på nogen måde at virke blød og slatten. Udstyrsniveauet i Danmark er endnu ikke fastlagt, men den får dog mindst fire airbags. Airbaggardiner i hovedhøjde vil formentlig blive forvist til listen over ekstraudstyr. Der er dog også en billigere genvej til en Polo - som slet ikke hedder Polo, men derimod Skoda Fabia. De to biler er nu nærmest identiske under huden. Der kan være lidt forskel på indtræk og lign. i kabinen, og indtil videre må Skoda Fabia klare sig uden de helt nye motorer, som får premiere i Polo'en, men til foråret skulle f.eks. den trecylindrede benzinmotor også blive en mulighed i Fabia. Og hvis det handler om en stationcar, så er Skoda Fabia eneste mulighed. Sådan én har VW-folkene ikke tænkt sig at tilbyde Polo-kunderne.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Han nægter at lade sig betjene på engelsk, når han går på restaurant i Danmark
-
Ny måling: Danskernes tillid til ét europæisk land er femdoblet
-
Kong Carl Gustaf: »Jeg tror ikke, at hun magtede det, der skete«
-
Rejsebureau om turismen på elsket tropeø: »Det er gået helt bananas«
-
Derfor lukker festival: »Det er sværere i København, end vi havde forventet«
-
Wegovy, jeg slår op
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























