For blot fem år siden ville enhver sportsligt indstillet bilist have vrænget på næsen af en bil med dieselmotor: Den oser, larmer og er langsom. Men hvor udviklingen inden for benzinmotorer nærmest er stået stille de seneste år, har dieselmotoren taget et gigaspring fremad. Seat Leon Cupra kan fås med enten en 1,9 liters dieselmotor med 150 hk en 2,8 liter V6-benzinmotor med 204 hk. De færre hestekræfter opvejes så rigeligt af dieselmotorens overlegne drejningsmoment, der siger noget om trækkraften ved lave omdrejninger (se boks). Lige hurtige fra 80 til 120 km/t Derfor de to biler lige hurtige i almindelig trafik. De accelererer begge fra 80-120 km/t i 5. gear på præcis 9 sekunder - men benzinmodellen bruger en hel del mere brændstof, da den kører 9 km per liter, hvor en diesel-Cupra i snit klarer 15,9 km per liter. Forskellen i forbrug blev også tydeligt demonstreret på en testtur rundt på Sjælland og Fyn. Da Seat-kortegen efter ca. 400 km nåede til Nyborg, stod V6-modellen og gispede med en næsten tom benzintank, mens dieseludgaven endnu havde over en halv tank tilbage. Denne første prøvekørsel af de to Leon-modeller fandt sted både på normal landevej og på lukket bane. Diesel perfekt til langtur Til enhver form for almindelig kørsel har de to biler kræfter i overflod. Et tråd på speederen i 3. gear, og alle fartgrænser forsvinder bagud på ganske få sekunder. Dieselmodellen kan lige akkurat trække rent fra omkring 80 km/t i sit meget langbenede 6. gear, den er umådeligt afslappet ved dansk motorvejsfart og derover, og den vil helt være i sit es på en tysk motorvej uden fartgrænser, hvor den stadig vil køre 15-16 km per literen uanset hvor hårdt, der bliver trådt på speederen. V6'eren appellerer lidt mere til gadedrengene blandt Seat-køberne. Motoren har en energisk snerren og trives godt ved de høje omdrejninger. Begge biler har firehjulstræk og det elektroniske ESP-stabiliseringssystem som standard. Et par runder mellem keglerne på det køretekniske anlæg ved Roskilde viser, at begge modeller er umådeligt sikre under alle forhold. Hvis man dummer sig og kommer for hurtigt ind mellem keglerne, griber ESP-systemet automatisk ind og bremser bilen ned til en forsvarlig hastighed. De to nye topmodeller i Seat Leon-serien hedder begge Cupra og koster 405.000 kr. I øjeblikket er VW-koncernen, som Seat hører til, nærmest ene om at tilbyde en så sportslig bil med dieselmotor. Andre fabrikker holder stadig fast ved, at biler i GTI-klassen skal have benzinmotor. En af de mulige konkurrenter til den benzindrevne V6-udgave af Seat Leon er BMW 325i Compact, men den er både dyrere og langsommere, ligesom den mangler mange af Seat'ens udstyrsdetaljer.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuMest læste
-
Endelig afgørelse i sagen om Anne Linnets private have på havnefronten
-
»Alle ved, hvorfor vi tabte«: Republikanske profiler står frem og kommenterer nederlaget
-
Under overfladen er det gået endnu mere galt for republikanerne i Texas
-
Chef: »Der er altså mennesker, som ikke længere lærer at gøre det her. Det bliver et problem for samfundet snart«
-
Anmelder: Det er måske den bedste chokoladekage, jeg har fået i København
-
Kl. 4 kalder CNN nattens hidtil største chok: Sådan gik valget time for time
1
2
3
4
5
6
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.
It’s complicated
Få overblik over det amerikanske midtvejsvalg med Politiken og The New York Times
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.