Audien er dog mere strømlinet end sin VW-søster, og det kan være forklaringen på, at den kører endnu længere på literen end Lupoen. Da vi sidste forår havde en VW Lupo 3L til test, udregnede bilens indbyggede computer et forbrug på 28,5 km/l (3,5 l/100 km) efter 800 km. Efter 1.000 km i sidste uge i Audi A2 3L sagde computeren 32,2 km/l (3,1 l/100 km). Kabine og indretning: Nok er Audi A2 3L en sparebil, men kabinen holder den sædvanlige meget lækre Audi-standard. Forsæderne giver perfekt støtte til både ben og ryg, instrumenterne er både tydelige og nydelige at se på, og der er fine detaljer som læselamper både for og bag. I regnvejr er der et temmelig dårligt udsyn gennem bagruden. Der ligger en vandret spoiler lige i synsfeltet, og der er ingen bagrudevisker. Sparekniven mærkes dog: Der er ingen hylde hen over bagagerummet, og der mangler makeupspejle i solskærmene. Det opvejes dog af de meget fine pladsforhold på forsæderne, hvor selv de mest langbenede kan strække helt ud - lidt overraskende, da bilen ser noget miniagtig ud, når den betragtes udefra. På bagsædet, der er udformet som to enkeltsæder, er pladsen noget mere kneben. Sikkerhedsudstyr: Måske er det en anelse fedtet i en så kostbar bil, at den kun har fire airbags, når langt billigere konkurrenter kan fremvise seks. Vi finder dog store og gedigne nakkestøtter på alle fire pladser, og sidespejlet i førersiden har et fint vidvinkelspejl. Spejlet i højre side er i fuld størrelse, hvilket desværre ikke altid er tilfældet i biler fra Audi. Motor og gearkasse: Motoren er en lille, højeffektiv diesel på 1,2 liter, som yder maksimale 61 hk, men kun 48 hk, når den kører i Eco-funktionen, som giver det laveste forbrug og som medfører følgende særpræg: Gearet skifter af sig selv, motoren stopper automatisk, når man holder stille med foden på bremsen - og starter øjeblikkelig, når bremsen slippes - og bilen ruller i frigear, når speederen slippes. Alt dette gør, at det er en højst usædvanlig oplevelse at køre Audi A2 3L, og det helt lave forbrug kommer først efter nogen tilvænning. Vort bedste resultat var 37 km/l (2,7 l/100 km) på en landevejstur fra Roskilde til Sjællands Odde og retur. Når motoren er kold, klaprer den højlydt. Støjen dæmpes noget, når den bliver varm, men ved lav fart, ca. 60-70 km/t i 5. gear lyder den lidt som en gammeldags hånddreven plæneklipper. Ved motorvejsfart er det samlede lydbillede uhyre lavt. Køreegenskaber: Dækkene i dimensionen 145/80 ser næsten faretruende smalle ud, men alligevel har Audien et fornuftigt vejgreb ved al normal kørsel - og i vådt og fedtet føre er det kun en fordel at køre på smalle dæk som muligt. Skulle bilen komme i udskridning, vil det standardmonterede ESP-stabiliseringssystem øjeblikkeligt gribe ind og bringe bilen på ret kurs igen. Trods elektronikken har Audi A2 3L dog en udpræget svaghed, og det er, at den er ubehageligt følsom for sidevind. Vi kørte i kraftigt blæsevejr, og her hoppede bilen uden videre en halv vejbane til siden under motorvejskørsel. Konklusion: Hvor den normale Audi A2 med benzinmotor til ca. 290.000 kr. er en ret ordinær og kostbar minibil, bliver den straks mere tillokkende i 3L-udgaven, som nyder godt af en afgiftslempelse på grund af sit lave forbrug. De fleste burde med en smule øvelse være i stand til at få bilen til at køre de lovede 33 km per liter, og det betyder også, at CO2-udslippet er i bund.