For trods et rigtig vellykket facelift er Rover 25 havnet i sin helt egen klasse. Den er efterhånden blevet for lille og snærende på alle leder og kanter til at gøre sig rigtig gældende, der hvor den vel hører hjemme. Nemlig i klasse med Ford Focus, Peugeot 307 og VW Golf. Det er en klasse, hvor der er vokseværk på alle leder og kanter og hvor den aldrende Rover falder helt igennem, når det gælder plads. Er Rover 25 ved at komme på mellemhånd, når det gælder størrelse, mangler den til gengæld ikke storhed, når det gælder charme. Kabine og indretning: »Åh, hvor er den lækker«, sukkede naboen efter et kig og en tur i de velpolstrede og velformede læderstole. Polerede trælister og lyst læderindtræk i store dele af bilen kan tage pusten fra enhver ellers fornuftig bilkøber. Når man først sidder i en Rover 25 og har vænnet sig til, at den føles lidt stram over skuldrene, sidder man rigtig godt. Sæderne er lette at indstille og noget nær perfekte, i hvert fald for en 185 cm høj og 80 kilo tung person som mig. Elruder ved bagsæderne, aircondition osv. gør, at man rent ud sagt føler sig rigtig godt gammeldags forkælet. Sikkerhedsudstyr: To sølle airbags er endnu et eksempel på, at tiden ikke helt arbejder for den lille Rover. Konkurrenterne har både fire og seks airbags som standard. Usædvanligt velfungerende ABS-bremser trækker dog den rigtige vej, når det gælder om at forebygge ulykker. Motor og gearkasse: Motoren på 1,6 liter klæder Rover 25 godt. Den arbejder villigt med en herligt snerrende sportslig lyd, så snart den er kørt varm. Til gengæld er den utroligt støjende, når den er kold. »Er det en dieselmotor, der ligger i den«, spurgte naboen en morgen, da jeg startede den. Det er det ikke, Rover'en kører på benzin. Gearskiftet er til gengæld både stift og usmidigt, og da man bogstaveligt talt skal træde koblingen helt i bund, tager både et kantet gear og en svær kobling noget af charmen ved at køre Rover 25. Og det er rigtigt skidt, for en Rover skal jo leve højt på køreglæden. Køreegenskaber: Den mindste Rover kører noget nær det perfekte og ABS-bremserne bider til, når man har brug for at komme ned i fart igen. Rover 25, der er født med en stiv og stabil undervogn, og den forekommer at være sikkerheden selv i næsten alle situationer. Uanset om det var hurtige opbremsninger under køkørsel, sving i pæn fart og kørsel på regnvåde veje. Rover 25 nærmest klæber til vejen i alle situationer. Det gøres ikke meget bedre. Konklusion: Det er svært ikke at blive forelsket i den lille Rover. Den har noget af den personlighed, som mange andre biler desværre mangler i katastrofal grad. Men 215.000 kr. på gaden er mange penge for en så lille bil - engelsk herregårdsluksus eller ej. Forlanger man ikke masser af plads, ja så får man stadig en god portion nydelig engelsk industrihåndværk og sportslige køreegenskaber i en Rover 25. De samme egenskaber kan man dog også få hos franske konkurrenter, der har velkørende og sportslige udgaver af f.eks. Peugeot 206. Og det vel at mærke til helt andre priser.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Hvis vi får den regering, der lige nu er på tegnebrættet, får vi nok tre, ikke to, oppositioner
-
Kæmpestudie glæder professor: »Det er jo vanvittigt. Frygten for smerter fylder alt for meget«
-
Sexscenerne med hans kone vakte opstand. Og det er langtfra den eneste skandale
-
Om en måned skal de være ude: Op mod 100 musikere får frataget deres øvelokaler
-
»Om vi var enige om at få seks børn? Nej, nej. De er alle sammen smuttere«
-
Porsche-elskeren står som det lysende eksempel på oligarkernes flugt efter magtskiftet i Ungarn
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Kæmpestudie glæder professor: »Det er jo vanvittigt. Frygten for smerter fylder alt for meget«
Lyt til artiklenLæst op af Lars Igum Rasmussen
00:00
Jeg kunne ikke lægge bogen fra mig

Nyhedsanalyse
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























