Et af de nyeste eksempler på denne biltype er Suzuki Liana, der er kommet på det danske marked her i august. Den får i øvrigt i løbet af et par måneder konkurrence af koreanske Hyundai Matrix - en bil af samme støbning til samme pris på ca. 170.000 kr. Kabine og indretning: Suzuki Liana måler 155 cm i højden, 15 cm end f.eks. den mere traditionelle Suzuki Baleno stationcar. Det betyder, at sæderne er monteret højere, til gavn for både udsynet og ubesværet ind- og udstigning, ligesom hovedhøjden naturligvis er upåklagelig både for og bag. Kabinen er ret traditionelt indrettet, bortset fra de digitale instrumenter, som vi egentlig troede var afgået ved døden i slutningen af 1980erne. Men nu er de genopdaget af Suzuki, og det må blive en smagssag, om man bryder sig om dem eller ej. Speedometret er ikke til at overse med de store tal, der glor én lige ind i synet, men omdrejningstælleren er ikke let at aflæse i en fart. Eneste fiffige detalje derudover er en lille skuffe under passagersædet. Bagsædet kan naturligvis foldes sammen, men det er også alt. Ikke noget med at kunne skubbe bagsædet frem eller tilbage eller have små klapborde på bagsiden af forsæderne - for nu at nævne et par detaljer, som konkurrenten Hyundai Matrix disker op med. Uret er indbygget i radioen - ikke så smart, hvis Liana-ejeren beslutter at skifte til en anden radiomodel. Sikkerhedsudstyr: Vi noterer med tilfredshed, at Suzuki Liana har fire airbags, men udstyret på bagsædet er under middel. Her er kun to nakkestøtter, og midterpladsen må også klare sig med en hoftesele, der ikke holder personen godt nok fast ved en kollision. Vi savner også et vidvinkelspejl i førersiden - en detalje, der kun sjældent findes i japanske biler. Motor og gearkasse: Med 110 hk fra en 1,6 liters-motor er Suzuki Liana særdeles kvik. Den sprinter fint væk fra lyskurvene og har også rigeligt med kræfter til en langtur med fuldt læs. Motoren udsender en energisk snerren, der aldrig bliver generende, heller ikke ved høje omdrejninger. Vi har ikke foretaget nogen præcis måling af benzinforbruget, men 14-15 km per liter skulle let kunne opnås. Gearskiftet er på sædvanligt Suzuki-niveau, og det vil sige præcist og letgående. Køreegenskaber: Det er ingen sportsvogn, dette her, men Lianaen forekommer stabil nok under normale forhold, bl.a. fordi styretøjet ikke går så ultralet, som en del bilfabrikanter ynder at tilbyde i et måske misforstået forsøg på at tilbyde optimal komfort. Her er en tilpas føling med, hvordan forhjulene opfører sig i snævre kurver. Affjedringen er ret blød, og derfor klarer Suzuki Liana også de mere miserable overflader i det københavnske vejnet uden problemer. Konklusion: For børnefamilien, der er ved at vokse ud af en Suzuki Wagon R, kunne Liana se ud som et oplagt valg. Den er ca. 40.000 kr. dyrere, en hel del rummeligere, men alligevel har vi på fornemmelsen, at en del Wagon R-ejere vil kigge på Liana og så sige: »Nej tak, det er ikke noget«. Wagon R er så anderledes, at den er ved at blive til en slags kultbil, men Liana er på alle måder ret gennemsnitlig og uden det helt store vovemod. Det er dog en praktisk og økonomisk bil, men den savner lige det ekstra pift, der i så afgørende grad har sikret lillesøster Wagon R en fast plads i de danske bilkøberes hjerter.