Fra lavbenet til højloftet

Foto: Morten Langkilde
Foto: Morten Langkilde
Lyt til artiklen

Men den femdørs Honda Civic hører heller ikke til den billigste - den testede 1,6-version sniger sig op i nærheden af 210.000 kr., men har så til gengæld også en række usædvanlige udstyrsdetaljer. Kabine og indretning: Honda Civic følger den nyeste tendens blandt familiebiler ved at vokse kraftigt i højden. Den måler 150 cm, 12 centimeter mere end forrige Civic-generation, så på forsæderne er der rigelig plads over hovedet, selv om der er et soltag, der altid stjæler et par centimeter i højden. Men det mest imponerende er benpladsen på bagsædet, hvor Civicen kan måle sig med betydeligt større biler som Ford Mondeo og Renault Laguna. En passager på 1,85 meter kan sidde på bagsædet uden at knæene rører forsædets ryglæn, selv om det er skubbet helt tilbage. Kun kniber det lidt med hovedhøjden på bagsædet - og det er igen på grund af soltaget, der stjæler loftshøjde i hele kabinens længde. Til gengæld er gulvet omme ved bagsædet helt plant - her er ingen kardantunnel, der kan stjæle kostbar benplads. Udstyrslisten rummer bl.a. et automatisk klimaanlæg, som beviste sit værd under den seneste tids hedebølge, og de pyntesyge vil glæde sig over alufælgene, der også er standard. Sikkerhedsudstyr: Fire airbags er standard, og dermed kan Honda Civic ikke måle sig med en konkurrent som Peugeot 307, der har seks. Dog finder vi rulleseler og nakkestøtter på alle pladser, mens det kan overraske, at sådan en helt ny bil ikke har vidvinkelspejl i førersiden. Til gengæld et plus for forlygtevaskere. Motor og gearkasse: Honda har i årevis leveret motorer til Formel 1, men det giver nu ikke deres hverdagsmotorer noget afgørende forspring i forhold til konkurrenterne. Således trækker Honda 110 hk ud af sin 1,6 liters-motor, hvilket svarer meget godt til rivalernes ydeevne. Civic-motoren trives bedst ved de mellemste omdrejninger, hvor den er meget levende og giver et godt kraftoverskud. Over 4.000 omdrejninger begynder motoren at blive noget støjende. Gearskiftet er let og præcist, og det tager ikke mange kilometer at vænne sig til gearstangens usædvanlige placering højt på midterkonsollen. Gearstangen sidder på denne måde meget tæt på rattet *ts en indlysende rigtig placering. Køreegenskaber: Dybest set kører en Honda Civic, men den kunne blive endnu lettere at håndtere ved et simpelt kunstgreb: et bedre rat. Det nuværende er for tyndt og ubehageligt glat at holde på. Kombineret med en kraftig selvopretning i styretøjet ved lav fart, betød det i et enkelt tilfælde under vores prøvekørsel, at rattet smuttede ud af hænderne i en snæver indkørsel til et parkeringsområde - og det var derfor kun centimeter fra, at Hondaens snude havde kysset et vejskilt. Ellers kører Hondaen fint, den er på ingen måde specielt sportsligt afstemt, hvilket muligvis skuffe entusiasterne, der kender en Civic fra dens mere lavbenede periode. Til gengæld har den nye femdørs Civic en fin kørselskomfort på alle overflader. <>Konklusion: Den femdørs Honda Civic 1,6 hører ikke til de billigste i klassen, da den koster omtrent det samme som en Peugeot 307 med en noget kraftigere toliters-motor. Men det er svært at finde en bil, der har en bedre driftssikkerhed end netop Honda Civic, og ingen bil til omkring 200.000 kr. byder på så meget kabineplads som i denne japaner, der startede for snart 30 år siden som noget af det mindste på markedet.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her