Hvis de til gengæld er i besiddelse af de nyeste værktøjer i denne lidt skumle branche, kan de med et snuptag komme ind i den dobbelt så dyre VW Passat - en bil, der hidtil har været anset for at være umulig at bryde op. Det er det engelske blad Auto Express, der har allieret sig med Londons førende låsesmede fra firmaet Market Lock and Safe. Disse folk arbejder altid på den rigtige side af loven, men de følger særdeles godt med i, hvilke apparater og metoder deres mere lyssky kolleger benytter sig af. I denne indbrudstest af en række af de nyeste biler er det derfor heller ikke oplyst, hvordan låsesmedene har båret sig ad, kun, at de har benyttet de værktøjer, der nu er tilgængelige på markedet - og her menes næppe det lokale Silvan-marked - og at de i øvrigt har foretaget 'indbruddet' uden at beskadige bilen. Stor opfindsomhed Testen viser med al tydelighed, at bilfabrikkerne har særdeles svært ved at følge med biltyvenes opfindsomhed. Det betyder f.eks., at VW Passat må notere en sidsteplads i sin klasse. »Vi har brugt en metode, der endnu ikke er kendt af mange, men det er kun et spørgsmål om tid, før den er almindelig udbredt. Det er første gang, at det er lykkedes for os at komme ind i en VW«, siger en af låsesmedene, som tilføjer, at samme metode også gav adgang til den mindre VW Bora. Der indgår dog også andre elementer i testen, så derfor får Passat den samlede karakter 'tilstrækkeligt sikker'. Omvendt er der ubetinget ros til Suzuki Wagon R. Før testen regnede man med, at den ville være en simpel nød at knække, men Suzukien modstod indbrudsforsøg i fem minutter, som er den maksimale tid, der blev anvendt. Skoda Fabia viste sig også at være umulig at komme ind i. »Selv det nye værktøj, som vi brugte med stor succes i andre biler fra VW-koncernen, virkede ikke her i Skodaen - og det forstår vi ikke«, lyder kommentaren. Daihatsu i bunden Ved en tilsvarende test sidste år var det umuligt for låsesmedene at bryde en Opel Zafira op. I den nye test lykkedes det på 50 sekunder, igen takket være nyt værktøj, der er dukket op inden for det seneste år. Sidste års samlede taber var Chrysler PT Cruiser. I år klarede den sig en lille smule bedre, idet kun er fjerdedårligst. Den ringeste bil i testen i år var Daihatsu Cuore. Den holdt stand i tre sekunder, hvilket låseeksperterne betegner som 'latterligt': »Vi gik frem efter de ældste og mest velkendte metoder, og de virkede. Låsesystemet synes at stamme fra 1980erne. Alle og enhver kan komme ind«.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Hun frasagde sig en gigantisk arv, men har skabt sin egen form for rigdom
-
Uhyggelig tur på Oslo-færgen inspirerede hende
-
Der ulmer en bekymring i Radikale Venstres bagland: »Så risikerer vi, at regeringen kollapser«
-
Nu forstår jeg endnu bedre den tonstunge skam, som Mathilde Arcel skulle bære på
-
Joachim B. Olsens dumme kommentar fik Politiken-læser til at bruge cykelhjelm efter 46 år
-
Ekspert: »Det er en bemærkelsesværdig stor magt at give videre for en selvstændig nation«
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
Klumme af Kim Skotte
Klumme af Noa Redington
interview
Debatindlæg af Sune Gylling Æbelø