Således har Berlingo et bagagerum med et rumindhold på 620 liter, men Doblo sluger uden besvær 750 liter - og det er inden, man begynder at pille sæderne ud. Samtidig er Doblo billigere end sine to hovedkonkurrenter, når man sammenligner udgaverne med to skydedøre - eneste åbenlyse svaghed for den nye Fiat er en motor, der så afgjort er for lille. Kabine og indretning: Man stiger ikke ind i en Doblo, man stiger op i den. Sæderne er høje og giver dermed en kørestilling med godt overblik over trafikken - i hvert fald fremad. Den prøvekørte SX+-version har nemlig en delt bagdør med en bred midterstolpe, som sammen med den midterste nakkestøtte effektivt skjuler alt, hvad der foregår lige bag bilen. Og sidespejlene er godt nok lastvognsstore, men kun i højden. De mangler et vidvinkelfelt, så udsynet skråt bagud i den farlige cyklistvinkel er decideret dårligt. Ellers er der kun godt at sige om Doblo-kabinen. En mængde af småtingsrum - og en kæmpehylde over forruden, der kan rumme en masse. Bagsædet er udformet som tre enkeltsæder, som er hævet en smule over forsæderne, så udsynet fra bageste række er også sikret. Bagsædet kan også forholdsvis nemt foldes sammen eller tages helt ud, så bagagekapaciteten kan forøges til 1.000 liter - og så snakker vi faktisk varevogn. Instrumenteringen er den simplest tænkelige: speedometer og benzinmåler. Ros til radioplaceringen højt på midterkonsollen, hvor den sidder usædvanligt hånd- og synsrigtigt. Sikkerhedsudstyr: Fire airbags i Doblo - Berlingo og Kangoo har kun to, og Fiat stiller endda i udsigt, at Doblo inden for en overskuelig fremtid vil kunne fås med seks airbags. Desuden er der nakkestøtter og rulleseler på alle pladser, men som tidligere nævnt er de store sidespejle ikke i stand til at give tilstrækkeligt udsyn bagud. Motor og gearkasse: Her kommer vi til det eneste svage punkt ved Doblo. Motoren på kun 1,2 liter og 60 hk - den samme som i Punto - er lige præcis tilstrækkelig, når der kun er én eller to passagerer i bilen. Med alle pladser besat og med fuldt læs i bagagerummet risikerer Doblo at blive en alvorlig stopklods i trafikken. Der er først udsigt til bedring til efteråret, når Doblo skulle kunne fås med en mere passende 1,6 liters-motor med ca. 100 hk. Men alligevel er den lille 1,2-motor energisk og rimelig støjsvag. Den arbejder hårdt, når den skal følge med i trafikken, og gearene skal bruges flittigt, men det er også en sand fornøjelse på grund af gearstangens placering højt på midterkonsollen. Køreegenskaber: Doblo er stor og høj, men alligevel kører den problemfrit under alle normale forhold. Den har en ret primitiv bagakselkonstruktion, som kan mistænkes for at give en lidt usikker kurs i ekstreme undvigemanøvrer. Vi har ikke prøvet bilen i sidevind, men har en formodning om, at blæsten godt kan ruske mærkbart i det høje karrosseri. Affjedringen er særdeles komfortabel, også på helt dårlige veje. Konklusion: Den formidable plads er bedste argument for at købe en Fiat Doblo. Imod taler den for svage motor, der kan blive et problem for dem, der har tænkt sig at bruge bilen i større omfang uden for byzonerne.