Den nye lille Alfa er allerede kommet i en tredørs udgave på det danske marked, men femdørs udgaven, der kommer til maj, ventes at tiltrække de fleste kunder. Det sportslige design er videreført i femdørs udgaven, og fra storebror Alfa 156 har man hugget ideen med at bygge de bageste dørhåndtag ind i vinduesrammen. På den måde måde 'skjuler' man de bageste dørhåndtag, og det er med til at bevare det sportslige udtryk. Akavet døråbning Men brugsmæssigt virker ideen ikke overbevisende i Alfa 147. Det er lidt akavet at åbne bagdørene, og andre steder er designet også gået forud for brugervenligheden. Udsynet bagtil generes af brede bagstolper, nakkestøtterne og en forholdsvis lille bagrude. Fortil dukker den forreste venstre stolpe af og til generende op i synsfeltet. På førersædet er der rigelig med plads, og langt de fleste vil kunne indstille sig frem til en fin kørestilling. Rummeligheden på bagsædet lider derimod under lav taghøjde og begrænset benplads. Det er først og fremmest børn, der vil befinde sig godt bagude, og dermed adskiller Alfa 147 sig sådan set ikke fra de bilmærker, som Alfa Romeo gerne vil sammenlignes med: Audi A3 og VW Golf. Sportslige traditioner Når disse brokkerier er overstået, så er der tale om en meget velkørende bil, som tro mod Alfa-traditionen, er lagt sportsligt ud. Ikke fordi Alfa 147 anno 2001 slår sig særligt op på de basale paradediscipliner som acceleration og tophastighed. Den følger konkurrenter til dørs, men så heller ikke mere. Det sportslige ligger således mere i bilens knivskarpe respons. 147eren reagerer simpelthen lynsnart på input fra føreren, og det er de egenskaber, der værdsættes af inkarnerede Alfa Romeo-kørere. Men det er ikke gratis at højne køreglæden på den måde, og prisen er i Alfa 147erens tilfælde en forholdsvis hård, men dog ikke ubetinget ubehagelig affjedring. Sikkerhedsmæssigt er Alfa 147 med i førerfeltet. Seks airbags, selestrammere, tre3 nakkestøtter på bagsædet er f.eks. standardudstyr på alle modeller. Standardudstyret er i øvrigt righoldigt, men varierer noget fra model til model. Personlig betjening Fiat-koncernen, som ejer Alfa Romeo, lancerer med Alfa 147 et nyt kombineret informations-, kommunikations- og -navigationssystem, det såkaldte Connect-system. Kort fortalt er der tale om en indbygget GSM-mobiltelefon med mulighed for modtage SMS-beskeder og (fra efteråret) indbygget WAP-funktion. Dertil kommer et satellit-navigationssystem. Det hele er forbundet til et såkaldt Call-center, hvor man via opkald fra bilen kan få en personlig betjening. Man kan f.eks. få vejassistance, lægehjælp, booke et hotelværelse, bestille flybilletter, få nyheder og meget meget mere. Prisen på Connect - som ikke findes på dansk endnu - går fra 21.000 til 42.000 kroner plus et årligt abonnement på ca. 1.500 kr. Alfa 147 5-dørs fås i fire udgaver og til priser fra ca. 246.000 kr. (1,6 liter benzin med 105 hk) til 301.000 kr. (2,0 liter benzin med 150 hk). Det er usikkert om dieseludgaven kommer til Danmark.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Politikens USA-korrespondent: Trump fik ikke Grønland, men han fik lov til at tage en sejrsrunde på de sociale medier
-
Von der Leyen var knap færdig med sin tale, før jungletrommerne gik i danske medier
-
Han er simpelthen fejlcastet som Spangs afløser
-
Folk var nærmest i chok, da Rihanna pludselig stod på scenen
-
Prinsesse Dianas bror forsvarer Charles-påstand: Jeg siger sandheden
-
Aftalen er en stor sejr for det grønlandske og danske diplomati
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
Mads Mikkelsen havde tilsyneladende anbefalet platformen. To måneder senere var hele hendes opsparing væk
Debatindlæg af Jesper Gronenberg
Klumme af Lars Dahlager