Kører du rundt i en Chevrolet Matiz, Ford Mondeo, Honda Civic, Opels Vectra eller en Opel Zafira er der en stor risiko for, at din bil brænder sammen på den tyske autobahn.
Det viser tal fra FDMs tyske søsterorganisation ADAC, der har lavet en opgørelse over, hvilke biler i Tyskland der oftest bryder ned og skal have vejhjælp.
Statistikken baserer sig på tal for 3,9 millioner udrykninger hos ADACs vejhjælp i 2009 til nødstedte tyskere og gælder biler, der er op til seks år gamle.



























