Skulle man kåre Kvindeskoen 2010, ville udvalget nok være cirka lige så bredt.
Der ville være flade ballerinaer, terrængående travesko, flotte festsandaler og strømlinede løbesko.
En tilsvarende rig variation stod linet op i form af de 17 biler, der konkurrerede om titlen som Kvindebilen 2010, i Københavns Nordhavn tidligere på ugen.
Her var lilleputter som Smart, Toyota iQ og Renault Twingo, Mitsubishis elbil iMiEV, raceren Seat Leon Cupra R og adskillige højbenede firehjulstrækkere.
Sammenhæng mellem små biler og kvinder er en skrøne
20 kvindelige dommere skulle afgøre sagen, og de gjorde grundigt op med forestillingen om, at biler til kvinder altid skal være små, praktiske og billige.
Valget faldt på en sporty og med nogle af dommenes ord »blæret« coupé til trekvart million med det fulde navn VW Passat CC 2,0 TDI DSG 6.
LÆS ARTIKLENGUIDE: Sådan kører du økonomisk
»Den er både til egoister og familier, den er flot, kører supergodt og er ikke værst miljømæssigt sammenlignet med andre store biler«, lød nogle af de positive dommerkommentarer til bilen, som VW oplyser kan nå 16,4 kilometer på en liter diesel. Skal ikke være for pralende
»Valget af VW Passat tyder på, at moderne kvinder gerne vil have en større bil, der både udstråler kvalitet, har plads, også til barnestole, har en økonomisk motor og ikke er for pralende. Jeg ved, at VW Passat pt. er Hellerupfruernes afløser for firehjulstrækkeren«, siger Preben Kjær, formand for Dansk Automobilforhandler Forening.
Priserne så bestemt ikke ud til at skræmme dommerne.






























