Omsider er der igen kommet en rigtig folkevogn fra VW. Prisen på de hidtil kendte VW-modeller - Polo, Golf og Passat - er de seneste år skruet op på et ret højt niveau, men nu kommer den nye Fox til en pris, hvor de fleste kan være med. 135.000 kroner koster ugens testbil, som ikke forekommer at være specielt skrabet. Men der må jo være en grund til, at den kan være næsten 40.000 kroner billigere end en Polo, som den har meget til fælles med. Én årsag er, at Fox bygges i Brasilien, hvor timelønnen er lav. En anden er, at billigste Fox mangler et par væsentlige sikkerhedsdetaljer, som er standard i Polo: nemlig to styk gardinairbags og ESP-system, der kan forhindre en udskridning. ESP-systemet er standard i Fox 1,4 til cirka 143.000 kroner, som alene derfor bør være alternativ til den billige 1,2'er. Nok er Fox næsten 40.000 kroner billigere end en Polo, men den er ikke ret meget mindre. Den er faktisk et par centimeter højere og tilbyder absolut tilfredsstillende rummelighed både for og bag. Foran sidder man nærmest fyrsteligt. Der er højt til loftet og langt frem til forruden. Sæderne støtter fortrinligt - det gøres ikke bedre i de dyrere VW-modeller. Pænt bagsæde Bagsædet er også fuldt anvendeligt for voksne. Der er dog kun beregnet plads til to - sædets midterareal er optaget af kopholdere, og der er også kun to sikkerhedsseler. Ind- og udstigning til bagsædet går rimeligt let. Fordørene er store og brede og skaber dermed en pæn åbning. Fox fås kun tredørs. Førerpladsen er udpræget overskuelig. Alle instrumenter sidder samlet i et enkelt hus, og de relativt få betjeningsgreb, der er, sidder også tæt samlet. Lidt for tæt, måske - i hvert fald kan det komme som en overraskelse, at knappen til elbagruden sidder for enden af viskerkontakten. I øvrigt talte vi i alt fire kop- eller flaskeholdere ved forsæderne. To i dørene og to i midterkonsollen. Det kan ikke gøres bedre. Som standard er Fox en noget skrabet affære, men i realiteten sælges alle biler i Danmark med den særlige DK-pakke til 5.000 kroner, der rummer elrude, elspejle og fjernbetjent centrallås. Det vil være dumt at tage bilen uden denne pakke. Alle andre VW-modeller har netop fået fartpilot som standard, men det kunne der åbenbart ikke blive til i Fox. Den har også bevaret en gammel VW-særhed, nemlig at ventilationsanlæggets recirkulation ikke kan aktiveres, når luftstrømmen er vendt op mod forruden. Det har VW droppet i alle andre modeller, men beskeden er åbenbart ikke nået helt til Brasilien. Lige akkurat nok Testbilens 1,2 liters-motor yder 55 hk, og det er lige akkurat nok til den 1.000 kg tunge bil. Motoren er trecylindret, og denne type motor forekommer ofte kraftigere, end de nøgne tal lader ane. Den arbejder rigtig godt i mellemområdet, så der er faktisk pænt skub i den i bytrafik. På motorvej går det fint ved 110 km/t, men ved 130 km/t tiltager støjen ret meget - og derefter er der lukket og slukket. Og vi har endda mestendels kørt ene mand i bilen. Med fire voksne og bagage mister den nok helt pusten. Bilens måde at køre på er helt uden problemer. Styretøjet har en god vægtning, som giver god føling med hjulene. Affjedringen er hverken for fast eller for blød, og bilen er i god balance ved hurtige vognbaneskift. VW Fox er billig, men ikke den billigste i klassen. Se f.eks. i skemaet, hvor vi har fundet konkurrenter som Chevrolet Kalos og Hyundai Getz. Men Fox er et kærkomment supplement fra VW i de nedre prisklasser, og danskerne har da også taget pænt imod den ved at placere den på en 9.-plads på listen over de mest solgte biler i juli. allan.graubaek@pol.dk
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Obama slår alarm, mens Trump fejrer afgørelse, der vil ændre amerikansk valghandling
-
Han nægter at lade sig betjene på engelsk, når han går på restaurant i Danmark
-
Hver morgen krammede Sinan Türkmens mor ham: »Husk, ikke sige noget om, hvad der foregår herhjemme«
-
Kong Carl Gustaf: »Jeg tror ikke, at hun magtede det, der skete«
-
Ny måling: Danskernes tillid til ét europæisk land er femdoblet
-
Rejsebureau om turismen på elsket tropeø: »Det er gået helt bananas«
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
tema
Debatindlæg af Chastina Nees
Wegovy, jeg slår op
Lyt til artiklenLæst op af Chastina Nees
00:00



























