Navigon 70 Premium
Godt: Arbejder hurtigt, superstabil holder.
Skidt: Større end nødvendigt, for svag kontrast på skærmen.
Navigon 70 Premium skiller sig ud ved at have en større skærm end normalt – 5 tommer mod de gængse 4,3. Det er bare svært at se fordelen.
Om man har et større eller mindre kortudsnit på skærmen, kan være ret ligegyldigt – det, man har brug for at se, er ruteforløbet, som her markeres med en orange streg, og det ses lige godt på en stor og en lille skærm. Problemer med skærmen De tal i bunden af skærmen, der f.eks. giver afstand til målet, står stadig i meget lille og gnidret format – her kunne Navigon godt have brugt det ekstra areal til en større skrift. Udformningen af skærmbilleder er for så vidt i orden – der er bare for svag kontrast mellem den orange farve til ruten og den grå baggrund. I skarpt sollys er det svært at se, hvad der foregår på skærmen. Selve skærmlayoutet er dog ganske udmærket. Bl.a. har man en fin vognbanevisning, der viser, hvordan afkørslerne på en motorvej tager sig ud. Beregning af ruter går hurtigt – især hvis der skal udtænkes en ny vej, fordi føreren måske har misset en afkørsel. Her regner Navigon meget hurtigere end Garmin. Stabilt ophæng



























