Den højbenede Hyundai ix35 er en bil af den type, der er sikker for sine egne passagerer, men den kan være temmelig aggressiv over for bløde trafikanter, især fodgængere.
Det skyldes det SUV-typiske design med en høj front, der kan slå temmelig hårdt.
Bilen får dog fem stjerner, selv om der fejl ved sikkerhedsudstyret under testen:
»Hyundai ix35 er ene om at have fejl i sikkerhedsudstyret under testen. I pæletesten foldede gardinairbaggen sig ikke ordentligt ud, da den blev fanget i beklædningen, og det trækker ned i både sidepåkørsel og pæletest«, siger Søren W. Rasmussen fra FDM.




























