Kun solskærmene overlevede i den nye VW Sharan

Lyt til artiklen

Solskærmene ved forruden er de samme som før – ellers er alt skiftet ud i den nye udgave af VW Sharan, der kommer til Danmark i oktober.

Den oprindelige VW Sharan har også været bygget stort uændret i 15 år, så en afløser er nok på sin plads. Gennem årene er det blevet til et par facelift, men den basale teknik er der ikke pillet så meget ved.

VW har dog heller ingen grund til at bevare noget fra den tidligere Sharan, der ikke har været markedsført i Danmark den seneste tid. Den har nemlig haft ry for at være en af de mest fejlbefængte biler på markedet. Gang på gang har den ligget helt i bunden i årsrapporterne fra det tyske synsfirma TÜV.

LÆS ARTIKELFå dig en sportsvogn til 30.000 kroner Mest iøjnefaldende nyskabelse i VW Sharan er skydedøre i hver side. Er man dovent anlagt – og lidt velhavende – bestiller man dem med eldrev, men selv i den manuelle version er de lette at trække frem og tilbage. Med disse døre adskiller VW Sharan fra de to eneste reelle konkurrenter, Ford S-Max og Ford Galaxy. Der findes en del andre syvsædede storfamiliebiler – Peugeot 5008, Renault Grand Scenic, VW Touran og Toyota Verso – men de er lige en tand mindre. Også plads til voksne Det er faktisk reelt nok, når den nye VW Sharan omtales som syvsædet. De to sæder allerbagest er nemlig store nok til voksne. Det kræver dog lidt velvilje fra de andre passagerer, som skal være villige til at skubbe deres sæder et par hak frem. Med alle syv sæder i brug er der stadig brugbar bagageplads, nemlig 300 liter. Det er omtrent som i en minibil som Fiat Punto og selvfølgelig ikke nok til syv personers feriebagage. De to bageste sæder kan klappes ned i gulvet, og så råder man over et særdeles gedigent bagagerum.

LÆS ARTIKELTyske biler lever op til deres ry i synshallen I billigste Startline-version til 414.000 kroner må VW Sharan nøjes med fem sæder. Syv sæder bliver først standard, når bilen får tilnavnet Trendline, men så koster den 456.000 kroner. En Ford Galaxy til 434.000 kroner har syv sæder som standard. Komfortabel og udramatisk

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her