Familier kan nu også køre Porsche. I hvert fald hvis de er højst fire, for det er hvad den nye Panamera kan rumme.
Ganske vist har Porsche allerede en endnu mere rummelig model, nemlig Cayenne, men den er mere firehjulstrækker end sportsvogn, så med Panamera opsøger Porsche formentlig helt nye kundegrupper.
De får en næsten fem meter lang og næsten to meter bred bil, så den bliver noget af et monstrum i bytrafik.




























