Nissans verdensbil er lidt anonym

Lyt til artiklen

Én bil til hele verden, så er der ikke plads til designmæssige udskejelser. Europæere er normalt friske på lidt af hvert, når det gælder bilers udseende, mens asiater foretrækker et mere konservativt udtryk. Den nye Nissan Micra skal sælges i samme version i 160 lande, og det er nok derfor, at designet mere hælder til det anonyme end til det opsigtsvækkende. Den nuværende Micra har et meget mere markant udseende med sin høje grad af ’nuttethed’ og de langstrakte forlygter, der går op ad forskærmen og næsten helt op til forruden.

LÆS ARTIKEL 'Skæve’ brugte biler er et godt køb

Den nye Micra er vokset til 3,84 meter og kommer til at koste 130.000 kroner i billigste udgave – både i dimension og pris svarer det meget godt til den nye Suzuki Swift, der dog kun er tredørs i billigste version. Nissan Micra er altid femdørs.

Kabinen virker, som om den i højere grad er tiltænkt en filippiner end en dansker. Sæderne er små og ikke alt for godt polstrede, og det er svært at finde noget i kabinen, hvor man tænker, at her har designerne virkelig gjort sig umage.

Igen identitisk med Swift

Vi drejer tændingsnøglen og mødes af den umiskendelige knurren fra en trecylindret motor. Den er på 1,2 liter og yder 80 hk, og det er indtil videre eneste motormulighed. Senere kommer samme 1,2’er tilsat kompressor, hvilket skulle give ca. 15-20 hk ekstra og muligvis en endnu bedre benzinøkonomi.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her