Johannes Christian Harbou har fået et akut behov for nummerplader.
Da han var på vej til tango lørdag aften, opdagede han, at politiet havde klippet pladerne af hans lille VW Lupo.
Johannes Harbou havde glemt at betale 80 kroner i vægtafgift, derfor sidder han på Skats nummerpladeekspedition i Københavns Sydhavn og kniber øjnene sammen for udfylde formularerne korrekt. Et af spørgsmålene er, om han ønsker klassiske hvide nummerplader eller de nye med EU-stjerner. Johannes Harbou vælger stjernerne. Stemmeseddel i metal
»Så slipper jeg for at køre med et DK-klistermærke på bilen. Men jeg ser det også som en slags stemmeseddel i metal. Jeg vil gerne skilte lidt med, at jeg er tilhænger af EU«, siger Johannes Harbou.






























