Vi er ikke i tvivl, når vi bliver spurgt. Selvfølgelig kunne vi aldrig finde på at køre fra en bule, vi netop er kommet til at lave i en andens bil.
Ifølge en ny undersøgelse, vil hele 94 procent af de 1095 danskere mellem 18 og 64 år, som analysebureauet YouGov Zapera har spurgt, aldrig forlade de ridser i lakken, som de påfører andre. I hvert fald ikke uden at lægge en seddel med navn og telefonnummer først.




























