Mens man i Danmark skal punge ud med næsten 3.500 kroner for at leje en Ford Fiesta i en uge, så får man den samme bil til lidt over 2.500 kroner i Tyskland og oven i købet med fri kilometer.
Der er med andre ord mange penge at spare, hvis man som dansk billejer tager et smut over grænsen til Tyskland eller Sverige for at leje en bil og slippe for den tårnhøje danske bilafgift.




























