Prisen er god, men ikke direkte knivskarp på den nye Kia Picanto, der har premiere hos forhandlerne i denne weekend.
Den kan nemlig fås fra lige under 94.000 kroner, hvilket er billigere end forgængeren, men prisen er ikke lav nok til at matche den øjeblikkelige prisbasker på småbilsmarkedet, som er Chevrolet Spark. Den danske Kia-importør forventer dog, at de fleste kunder vælger en af de lidt dyrere versioner af Kia Picanto. Der er fire forskellige udstyrsniveauer at vælge imellem, og fra august vil der være to forskellige motorer: trecylindret 1,0 liter/68 hk og firecylindret 1,2 liter/85 hk.






























