På en sommersolskinsdag bag rattet i en Volvo C70 med taget nede kan man næsten glemme, at det nogensinde er koldt og klamt vejr i Danmark.
Mageligt placeret i de dybe lædersæder, som støtter uden at være stenhårde, og i skærmende ly fra de oprullede ruder kan man nyde lyset og luften uden at få frisuren flået i stykker. End ikke på motorvejen behøver radioen hæve stemmen for at blive hørt.





























