Tager du med på FDM’s seks timers køretekniske kursus, vil du opleve, hvordan store chauffører bliver mindre.
Så sidder man der bag rattet med alle sine talenter – mens den bil, man skal forestille at have herredømme over, cirkler rundt om sin egen akse på vej væk fra den vejbane, man skal forestille at køre på.
LÆS OGSÅ Flere bilister bringer sig frivilligt i uføre
Sommerdæk og vintervejr er sjældent en vellykket kombination. Når det er glat, kan man bremse og regere så tosset, man vil. Dækkene bider bare ikke, og kun pedalens stempelagtige hoppen afslører, at der overhovedet er en bremse på bilen. Glat, det er, når de tænder for sprinklerne på køreteknisk anlæg på Sjællandsringen ved Roskilde. Noget så gevaldigt endda.




























