Lille Hyundai mangler finpudsning

Lyt til artiklen

Ret beset er der ikke meget at udsætte på Hyundai i20, men alligevel efterlader den et indtryk af ikke at være lavet helt færdig. Man sidder med fornemmelsen af, at der skal ret meget finpudsningsarbejde til at gøre bilen en hel del mere tilfredsstillende. Den mellemste model hos Hyundai har det også lidt svært, når det gælder salgstal. I Danmark bliver den i hvert fald slået godt og grundigt at konkurrenter som Opel Corsa, Ford Fiesta og Renault Clio.

LÆS ARTIKEL En billig bil kan koste kassen på sigt

Det kan egentlig ikke skyldes prisen. Billigste tredørsudgave koster 118.000 kroner (inkl. levering), og det er 4.000 kroner billigere end Renault Clio, der ellers har fået stor salgssucces i Danmark på grund af sin lave pris. Og hvis man går efter tryghed, er Hyundai i20 ikke det dårligste valg, da den er dækket af fem års garanti.

Hvis man går efter en bil, der er simpel og logisk at betjene, kan man også godt sætte kryds ved den lille koreaner. Føreren stilles ikke over for gåder af nogen art – alt i kabinen sidder præcis, hvor man forventer det, lige meget om det gælder viskere, klimaanlæg, radio eller instrumenter. Sort er den foretrukne farve i kabinen, men blanke småpaneler lyser en smule op i den ellers dystre atmosfære.

Der er uhindret udsyn i alle retninger, også skråt bagud i den farlige cyklistvinkel. Et plus for en bil, der formentlig ofte vil blive brugt i bytrafik.

Se dig selv i spejlet
Hyundai i20 leveres i to udstyrstrin, Classic og Comfort, og prisforskellen er 20.000 kroner. De forekommer at være givet godt ud, for man får bl.a. aircondition, fartpilot, sædevarme og infocenter, der bl.a. kan fortælle om brændstofforbruget. Altså lutter nyttige sager.

Der er dog også en bommert: Makeupspejlene i solskærmene har nemlig ingen form for afdækning, så når man klapper solskærmen ned, vil man sidde og kigge på sig selv i forskellige spejlbilleder. Det er kolossalt irriterende – en radikal løsning vil naturligvis være at overklæbe spejlene med tape eller lignende. Instruktionsbogen viser, at der kan være en klap for makeupspejlene, men det er altså ikke med i de danske udstyrspakker.

LÆS ARTIKELBillig Opel er på hjemmebane i byen Pladsforholdene er, som man kan forvente i denne bilstørrelse: glimrende på forsæderne, lidt mere kneben på bagsæderne. To voksne kan dog godt sidde der, især hvis de kan formå dem på forsæderne til at rykke sæderne et par hakker frem. Bagsædets ryglæn vippes let og elegant frem, når man har brug for at udvide bagagepladsen. Harmonisk dieselmotor

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her