Fans af den klassiske Land Rover Defender kneb for nylig muligvis en enkelt tåre, da det forlød, at den ville udgå af produktion i 2015.
Årsagen skulle være, at den ikke kan opfylde kravene til fodgængersikkerhed ved en kollision, men nu ser det ud til, at Land Rover har fundet nogle – helt legale – smuthuller i EU-lovgivningen, således at modellen kan leve indtil 2020. Måske længere endnu, skriver det engelske blad Autocar.



























