Buick laver bil til Opel - eller omvendt

Amerikansk. Buick Encore er rigt pyntet med krom på ydersiden og mulighed for masser af læder i kabinen. Foto: Paul Sancya
Amerikansk. Buick Encore er rigt pyntet med krom på ydersiden og mulighed for masser af læder i kabinen. Foto: Paul Sancya
Lyt til artiklen

Opel er kommet let til en ny bil, fordi koncernsøsteren Buick har lavet hele arbejdet. Eller også er det Buick, der er kommet let til bilen, fordi Opel har lavet hele arbejdet. Vi ved ikke helt, hvordan det hænger sammen med opgavefordelingen, men Opel og Buick, der begge hører til General Motors-koncernen, kan i hvert fald udvide programmet med en kompakt firehjulstrækker. Eller rettere en crossover, som er betegnelsen for biler af denne type - der i øvrigt udelukkende fås med træk på forhjulene. Buick har det rigtig godt i USA og Kina for tiden, men sælges ikke i Europa. Buicks særpræg er høj komfort, sans for fine detaljer, eksemplariske køreegenskaber og overlegen motorkraft. En af de modeller, som Buick sælger flest af i USA, er faktisk en Opel, nemlig Insignia, som i USA hedder Buick Regal. Derfor er det kun naturligt, at man finder stiltræk fra begge mærker i den nye model, der hedder Buick Encore og Opel Mokka. Kabinen er helt umiskendeligt fra Opel. Vi genkender instrumenter fra f.eks. Astra og Insignia med den lidt uoverskuelige midterkonsol med et virvar af knapper. Det ydre design på Buick Encore er derimod meget amerikansk med masser af kromdetaljer og en noget voldsom kølergrill. Opel rydder lidt op på de modeller, der skal sælges i Europa, og resultatet er lidt mere afdæmpet.

Præcis hvor den nye Mokka skal passe ind i Opels modelprogram, står ikke helt klart endnu. Vi gætter dog på, at den vil placere sig mellem Meriva og Zafira, og i så fald vil det være logisk med en pris, der vil begynde omkring 250.000 kroner.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her