Nye biler bliver stadig mere sikre

Lyt til artiklen

Fire nye biler har fået de fem maksimale stjerner i Euro NCAP-chrashtesten. De består eksamen, selv om kravene til sikkerheden blev skærpet ved årsskiftet. Specielt er kravene til bilernes beskyttelse ved påkørsel af fodgængere øget. Alle fire bestod, nogle dog mere overbevisende end andre, men netop det resultat viser en ny opgave for bilernes designere: De skal i stigende grad løfte sikkerheden ikke bare for bilisterne, men også for de bløde trafikanter. Fartbegrænsere kan beskytte »Det går langsomt, men sikkert den rigtige vej. Indtil nu har testen mest handlet om at beskytte personerne inde i bilen. Det er fint, at producenterne nu også forstår deres opgave med at løfte et socialt ansvar, først og fremmest for fodgængerne«, siger bilteknisk redaktør på Motor Søren Rasmussen, der er FDM’s repræsentant i Euro NCAP.

LÆS ARTIKELTest af autostole: Tysk mærke er absolut bedst Fodgængernes sikkerhed kan blandt andet bedres med mere stødabsorberende kofangere og med eftergivende kølerhjelme. Der skal være luft mellem motor og kølerhjelm, så der er plads til, at den kan bule ned ved sammenstød. Det giver bilen en noget højere front. Et andet element i sikkerheden er fartbegrænsere, det vil sige autopiloter, hvor det er muligt at fastsætte en tophastighed for bilen, eksempelvis 50 km/t. inde i byerne eller 110 km/t. på motorvej. De giver også point ved NCAP’s bedømmelse, som altså ikke kun foregår ved at smaske bilerne ind i forhindringer. »Fartbegrænsere kan være med til at beskytte kørekortet, men vigtigere er det, at de især i byerne er med til at beskytte de andre trafikanter som fodgængere og cyklister. Vi ved, at fart dræber, og her er en mulig hjælp til at holde fartgrænserne«, siger Søren Rasmussen, der kalder testresultatet fint, men understreger, at der stadig er god plads til forbedringer. Nogle stjerner skinner mere overbevisende end andre.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her