Når parkeringslicensen er ved at løbe ud, skriver Københavns Kommune breve til byens bilejere.
Siden årsskiftet har kommunen tilføjet et afsnit om, at beboerlicensen er steget fra 195 kroner til 690 kroner som et led i bestræbelserne på at dæmpe biltrafikken. Afsnittet om prisstigningen på 250 procent har tilsyneladende skræmt tusindvis af borgere. Tal fra Center for Parkering viser, at der i juli var udstedt 3.373 færre parkeringslicenser end på samme tidspunkt i fjor. Kommunen forventer, at der i år vil blive udstedt 35.359 parkeringslicenser mod 40.919 i 2009. Et fald på 5.560.






























