Umiddelbart ligner Hyundai Matrix et rigtig godt køb. En rummelig og velfungerende MPV, der let kan ommøbleres og bruges til person- eller godstransport efter ønske.
Med et prisskilt, som endda er skrumpet 15.000 kroner på det seneste og dermed befinder sig i et mærkbart lavere leje end konkurrenternes. Så ja, man får ganske meget bil for pengene.
Men man må også betale for at køre i den, så længe brændstofpriserne er så hampre som for tiden. 12,5 kilometers blandet kørsel på en liter benzin er ikke overvældende for biler i den klasse – her kommer man længere med konkurrenterne. Ser man bort fra motorens benzintørst, kan man glæde sig over dens adrætte evner. Vi savnede ikke ekstra kræfter på noget tidspunkt. I 5. gear er motoren på hjemmebane fra omkring 50 kilometer i timen og opefter, og den er frisk på en pludselig spurt, hvis det skal være. Man slipper dog ikke for at høre på motoren, som giver en del lyd fra sig under kørslen. Gearstangen driller I kabinen udløste gearstangen grimme bandeord gentagne gange. Den er upræcis og nærmest lottoagtig at få i hak. Flere forsøg på at gå fra 5. til 4. gear endte i frigear, og det er ubehageligt, når man skal følge med trafikken. Førersædet er fast og langturskomfortabelt, og instrumenterne er lette at nå og gå til, selv om man lige skal vænne sig til de gnidrede tal på de centrerede skiver og displays. Udsynet gennem ruder og i spejle er stort set fortrinligt – forreste stolpe stjæler dog lidt udsigt i venstre side, og bagstolperne er da også synlige, når man orienterer sig bagud. Styretøjet lystrer lydigt, men rattet kan desværre kun indstilles i højden og ikke i længden, hvilket indskrænker indretningsmulighederne.
Baghjulene stjæler pladsen Bagsædepassagerer er forkælet med muligheden for at rykke sæderne frem og tilbage. Bagsæderne er hævet i forhold til forsæderne, hvilket skruer op for udsigten. Der er fin plads til både hoved og ben – også på midtersædet, som dog er en anelse smalt.
