Ny, frisk Skoda rummer hele familien

Lyt til artiklen

Sikke et bagagerum, 590 liter stort. 1.580 liter med bagsæderne nede. Næsten som i en stationcar. Og med plads til både knæ og hoved i resten af kabinen byder Skoda Octavia sig til som en rummelig bil. Den nye Skoda Octavia er tredje generation, og den er helt igennem præget af sin medlemsskab af VW-familien, hvor den deler motorer, undervogn og store dele af teknikken med VW Golf, Audi A3 og Seat Leon. Ud over Skodamærket med den ’vingede bil’ i en ny blank version skiller den sig især ud med størrelsen. Den er trukket i både længde og bredde og har fået næsten 11 cm mere plads mellem hjulene end i sin forgænger. Selv velvoksne personer sidder o.k. bag chaufføren – måske får den større VW Passat eller Skodas egen Superb endog en helt ny konkurrent.

LÆS OGSÅ FDM: Sådan passer du ekstra godt på din nye bil

Karrosseriet, der tidløst minder lidt om Audi A4 eller lignende, vi har set før, giver den som coupe mod bagenden. Det tager lidt hovedhøjde på bagsædet. Til gengæld har den en stor bagklap, der gør det nemt at komme ind med varer og store kufferter. Endda i en sådan grad, at den måske kan få nogle til at droppe drømmen om en stationcar, kaldet ’Combi’ hos Skoda.

Det vil vise sig, når combimodellen kommer til salg i Danmark lige før sommerferien, nogle måneder efter den femdørs hatchback, som får til salg-skiltet på omkring 1. april. Ud fra erfaringerne med de to første generationer af Octavia ventes det, at omkring 60 procent af de solgte modeller vil være combier. Hidtil har den bedst signaleret plads til barnevogn og hund i de familier, Skoda betragter som oplagte købere. Nu får familierne flere valgmuligheder.

Komfortabel kørsel
»Når Octavia betragtes som vores vigtigste model, ja, som hjertet i vores program af biler, skyldes det netop, at den rammer familierne i højere grad end blandt andre VW Golf, som vi konkurrerer med«, siger Skodas marketingchef, Peter Lorenzen.

Han henviser til, at Golf typisk bliver betragtet som en mere sporty bil end en Skoda. Selv om testture på bjergvejene nord for Faro i Portugal afslørede en komfortabel affjedring, som opsnappede selv større ujævnheder, var der ingen slinger eller stærk krængning, selv ikke når Skoda Octavia tog de skrappe sving med god fart. Det er ingen sportsvogn, men heller ikke kedeligt.

Privatleasing stikker snuden frem igen Benzinmotoren på 1,2 liter og 105 hk er levende og trækvillig med solidt turbotryk fra under 2.000 omdrejninger i minuttet. Den vil kunne dække de flestes behov i Danmark, og nogle vil måske nøjes med seriens mindste motor med 86 hk, som ikke blev prøvet på denne tur. Naturligvis rykker det mere markant med de to motorer, som Skoda venter bliver topsælgerne herhjemme, nemlig en 1,4-liters benzin med 140 hk eller en diesel 1,6 med 105 hk. Dieselversionen kræver dog hyppige gearskift for at runde sving og bakketoppe uden støn. Masser af udstyr

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her