Når danskerne køber ny bil, går de fleste efter de allermindste, f.eks. storsælgeren VW Up, men når de kaster sig over de brugte biler, er der som regel råd til at vælge en lidt større og dermed mere praktisk bil.
Økonomien har stor betydning, når der skal vælges brugt bil. Ikke bare, hvad bilen koster i indkøb, men også brændstoføkonomi er et vigtigt punkt. Og naturligvis også bilens holdbarhed – de færreste magter store værkstedsregninger, når de lige har købt en brugt bil.




























