Spar penge, skån miljøet, begræns trængslen i trafikken og lær nye mennesker at kende.
Fordelene ved samkørsel holder i kø, og på det seneste er det blevet endnu lettere at finde en bil eller en passager at køre sammen med. Nye nettjenester gør det muligt at booke et lift lige så enkelt, som man køber en billet til bus, tog eller fly på en smartphone, og både chauffør og passager har mulighed for at lære køremakkeren at kende via Facebook, inden man takker ja til at køre sammen.




























