1. Bogstaverne bestemmer
En af vores favoritlege er ’Jeg tager til X, og jeg tager X med’. Den, som igangsætter legen, beslutter sig for et mønster, som så afgør, hvad de andre må tage med. Det kan f.eks. være noget, der starter med samme bogstav som ens eget navn, noget, der findes på ens værelse, noget, hvor forbogstaverne staver til et bestemt ord efterhånden, eller noget, der bruger strøm.
Kilde: Familien Caswell
2. Kroppen rundt
Vi har haft stor fornøjelse af ’legemsdelslegen, hvor man på skift siger en legemsdel uden at gentage noget, andre har sagt. I vores version er både næsehår og ørevoks legemsdele. Legen giver den bonus, at selv små børn kan sige kranspulsåre, akillessene og lilletånegl uden at tøve.
Kilde: Familien Caswell
3. Alfabetiske bands Vi og vores medpassagerer gætter ofte pop- eller rockgrupper ud fra alfabetet. Den første passager starter med A (f.eks. Abba), næste passager B (Beatles) etc. Man ryger ud af legen, når man ikke kan komme med et navn længere. De deltagere, som overlever første runde, tager alfabetet en gang til, og man må ikke gentage kunstnernavne. Hovedstæder, lande etc. kan også indgå i bogstavlegen, som ikke kræver noget udstyr. Kilde: Poul Husted4. Tjek på tallene Vi har brugt meget tid på at lære tallene via de andre bilers nummerplader. Det medførte, at min søn kunne tælle til 1.000 i 0. klasse. Kilde: Karina Kofoed



























