USA’s mest berømte sportsvogn skal nu være global. Hidtil er det nærmest kun amerikanerne selv, der har kunnet købe en Ford Mustang, men nu kommer en ny version, der skal sælges på alle de markeder, hvor Ford er til stede.
Men Ford smider nu ikke alt arvegodset over bord for at tækkes nye købere. Den nye Mustang er stadig en todørs coupe og senere en cabriolet, der i begge tilfælde primært er tiltænkt to personer. Der er en form for bagsæde, men det er næppe et sted, voksne passagerer vil sidde ret længe.




























